508
Den skandinaviske Halvø.
Rensdyravl og boende i Jordhytter eller Telte. De norske Flytlapper opholder sig om
Sommeren ved Kysten, hvor Rensdyret ernærer sig ved Græs, men om Vinteren
oppe paa Fjældmarkerne, hvor det opsøger Rensdyrlavet under Sneen. Med de
svenske Flytlapper er det omvendte Tilfældet; de opholder sig om Sommeren paa
Fjældmarkerne, men henad Efteraaret drager de ned paa de lavere Højder, og ved
Vintertid træffes de endog helt nede ved den bottniske Bugt. Lappernes eneste Husdyr
er Rensdyret og Hunden; det første forsyner dem med alt det fornødne: Kød, Mælk,
Klæder osv., ogsaa bruges det som Last- og Trækdyr for Slæden (Pulken, svensk:
A k j a). En rig Lap kan eje henved 2000 Rener, men til en Families Underhold anses
2—300 for nødvendigt; synker Tallet under dette, maa de opgive Avlen og lever da
som Fiskerlapper af Fiskeri i Søer og Floder. I Skandinavien er der tilsammen over
270,000 Rensdyr (deraf i Norge 142,600). Lapperne er kristnede siden Midten af det
17. Aarh., og i den senere Tid gøres der, navnlig i Norge, meget for at forbedre
deres Kaar. Det har vist sig, at de er i Tiltagen, i alt Fald i Norge; men de voksende
Tal, der fremkommer ved Folketællingerne, forklares vistnok til Dels ved, at man
nu medtager Blandingerne af dem og Skandinaverne.
Halvøens to Riger Sverige og Norge har fra 1814 til 1905 været forenede i
Personalunion under een Konge, men hver for sig selvstændige og fuldt ligeberet->
tigede; blot var de i Tilfælde af Krig forpligtede til at understøtte hinanden, ligesom
de over for Udlandet oplraadte som een Stat (Diplomati og Konsuler). Desuden
var der truffet mange Foranstaltninger og fastslaaet saa vidt muligt ligelydende
Love, hvorved Rigerne knyttedes nærmere til hinanden. Men Misstemningen mod
Forbindelsen tiltog efterhaanden mere og mere i Norge, Rivningerne mellem de to
Riger blev hyppigere og stærkere, og da Kongen endelig i 1905 nægtede at sank-
tionere den af Stortinget vedtagne Lov om egne norske Konsuler, erklærede Stor-
tinget Unionen for opløst og Kongen for afsat; efter lo almindelige Folkeafstem-
ninger, der udtalte sig for Unionens Ophævelse og Kongedømmets Bevarelse, valgte
Norge sig en egen Konge af det Glücksborgske Hus i Danmark.
§ 4. Kongeriget Sverige.
I. Historiske og politiske Forhold.
Sverige var i Middelalderen, efter at Gøter og Svear havde forenet sig i Slut-
ningen af det 9. Aarhundrede, et langt mindre Rige, end det er nu, da en stor Del
af Sydsverige, nemlig Skåne, Halland og Bleking, tilhørte Danmark, og Bohuslen,
Jämtland og Härjedalen stod under Norge. Sverige svækkedes i Middelalderen
meget ved Tronstridigheder, navnlig i det 12. og 13. Aarh., indtil Folkungeslægten
gav det mere Fasthed; men efter dette Hus’ Uddøen i det 14. Aarh. begyndte atter
en urolig Tid, der vedvarede under hele Unionstiden 1397—1523. Først eftei' den
fuldstændige Adskillelse fra Danmark begyndte Landet atter at hæve sig under
Vasaslægten; i det 16. og Begyndelsen af det 17. Aarhundrede udvidedes det med
Østersøprovinserne; men navnlig under Gustav Adolf og de første Konger af Huset
Pfalz falder Sveriges Storhedsperiode; ved Brømsebrofreden 1645 erhvervedes
Härjedalen, Jämtland, Øsel og Gotland, ved den westfalske Fred Forpommern med
Rügen samt Stettin, Bremen, Verden og Wismar, ved Roskildefreden 1658 Skåne,
Halland, Bleking og Bohus. Med den sidste Konge af det pfalziske Hus, Karl XII,
mistede imidlertid Sverige sin Stilling som Stormagt, og Østersøprovinserne samt
nogle af de tyske Besiddelser gik tabte. Desuden mistedes 1809 Finland (se p. 486)