510
Den skandinaviske Halvø.
var af Rekrutterne kun O,08 % Analfabeter, og 0,25 % kunde ikke skrive. Der er
Skoletvang, og Undervisningen meddeles gratis i Folkeskoler, der dels er faste,
dels Omgangsskoler („flyttande Folkskolor“) paa Grund af enkelte Sognes Størrelse
og spredte, tynde Befolkning (Gällivara Sogn er saaledes omtrent saa stort som
Kongeriget Württemberg); 1911 var der 5985 faste og 220 Omgangsskoler; desuden
gives der en Mængde Smaaskoler, mindre og højere Folkeskoler, tilsammen med
de almindelige Folkeskoler 13,604, hvoraf 1617 Omgangsskoler, med i alt c. 792,000
Børn. Efter dansk Mønster er der tillige for den videre Undervisning blandt Folket
oprettet Folkehøjskoler (1904: 31); til Uddannelse af Lærere og Lærerinder
var der 1904 14 Seminarier, 8 for Lærere og 6 for Lærerinder. Den højere
Undervisning meddeles dels i private Skoler, dels i Statens A 11 m ä n n a L ä r o-
verk (38), Realskoler (20) og Pedagogic r; desuden findes mange sær-
lige Læreanstalter, hvoriblandt fremhæves den tekniske Højskole, Industriskolen og
Forstinstituttet i Stockholm og den Chalmerske tekniske Læreanstalt i Gøteborg,
Bjærgværksskolen i Filipstad, Navigationsskoler, Kunst- og Musikskoler m. m.
Sverige har to Universiteter, i Uppsala og Lund, tillige nævnes det Karolinske
mediko-kirurgiske Akademi i Stockholm. Af de lærde Samfund og Akademier frem-
hæves det svenske Akademi („de aderton“) for svensk Sprog og Litteratur og
Videnskabernes Akademi, særlig for Naturvidenskaberne.
Næringsveje. Sveriges vigtigste Erhverv er — ved Siden af Skovbrug og
Bjærgværksdrift med Industri — Agerbruget og Kvægavlen, som beskæftiger hen-
ved 60 % af Befolkningen, og det uagtet det kultiverede Areal ikke er stort; man
regner c. 8,8 % af Jorden at være Ager- og Haveland, c. 3,6 % Enge og Græsgange
°g 51 % Skov, det øvrige, der selvfølgelig mest gaar paa Norrland, er uproduktivt.
Agerbruget er meget betydeligt i Syd- og Mellemsverige, Agerlandets Størrelse
stiger stærkt Aar for Aar, og store Strækninger ligger og venter paa at blive op-
dyrkede; frugtbarest er Kyststrækningerne ved Kattegat og Kalmarsund, Egnene
omkring de store Søer og især Skåne („Sveriges Kornbod“); i Skaraborgslen mellem
Søerne er c. 45 %, i Malmøhuslen c. 78 %, i Christiansstadlen og flere af de mellem-
svenske Len 35—40 % Agerland. Sverige har ikke alene i en Række af Aar kunnet
brødføde sig selv, men det har ogsaa siden Midten af det 19. Aarh. kunnet udføre
meget Korn; i de senere Aar er dog Indførslen større end Udførslen paa Grund af
den voksende Befolkning og navnlig den udviklede Kvægavl og Mejeridrift. Af
Kornsorter avles der mindst Hvede, som især dyrkes i Malmøhuslen, paa Gotland
og i det østlige Mellemsverige; den vigtigste er Havren, dernæst Rug og Byg
(„Korn“); Havren avles mest i Skåne, Värmland og Vestergøtland, Rug mest i
Skåne, Østergøtland og i Mälarsletten; af Kornsorterne udføres især Havre, der-
næst Byg, mest til England, men ogsaa til Danmark, Norge, Frankrig, Belgien ni. fl.
Kartoffeldyrkningen er af stor Betydning over hele Landet. Af andre Kulturplanter
nævnes Hør, saaledes i Ångermanland, Foderroer og Sukkerroer, især i Skåne og
Østergøtland, og nogen Tobak i Omegnen af de større Byer. Høstudbyttet var i 1911
af Hvede 2,8, af Havre 21,66, af Rug 8,2, af Byg 4,6, af Kartofler 20,58, af Sukker-
roer 9,65 Mill. hl. Ogsaa Kvægavlen er efter Midlen af det 19. Aarh. i overr
ordentlig Fremgang, thi medens den tidligere kun havde egentlig Betydning for
Småland og de nordlige Egne, er den nu af den største Vigtighed i alle Agerbrugs-
egnene og drives nu som i Danmark mere og mere som Mejeridrift med Svineavl og
Fjerkræavl. I Bjærglandskaberne, særlig i Dalarne og Härjedalen, drives Kvæget
ligesom i Norge op paa Græsgangene („Fäbodar“). Kvægavlen afgiver nu en Del til
Udførsel, ikke alene af levende Kvæg, men ogsaa af Kød,Flæsk og især Smør, navn-
lig til England og Norge. Der var 1911 af Heste 588,500, Hornkvæg 2,889,600, Faar