Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
510 Den skandinaviske Halvø. var af Rekrutterne kun O,08 % Analfabeter, og 0,25 % kunde ikke skrive. Der er Skoletvang, og Undervisningen meddeles gratis i Folkeskoler, der dels er faste, dels Omgangsskoler („flyttande Folkskolor“) paa Grund af enkelte Sognes Størrelse og spredte, tynde Befolkning (Gällivara Sogn er saaledes omtrent saa stort som Kongeriget Württemberg); 1911 var der 5985 faste og 220 Omgangsskoler; desuden gives der en Mængde Smaaskoler, mindre og højere Folkeskoler, tilsammen med de almindelige Folkeskoler 13,604, hvoraf 1617 Omgangsskoler, med i alt c. 792,000 Børn. Efter dansk Mønster er der tillige for den videre Undervisning blandt Folket oprettet Folkehøjskoler (1904: 31); til Uddannelse af Lærere og Lærerinder var der 1904 14 Seminarier, 8 for Lærere og 6 for Lærerinder. Den højere Undervisning meddeles dels i private Skoler, dels i Statens A 11 m ä n n a L ä r o- verk (38), Realskoler (20) og Pedagogic r; desuden findes mange sær- lige Læreanstalter, hvoriblandt fremhæves den tekniske Højskole, Industriskolen og Forstinstituttet i Stockholm og den Chalmerske tekniske Læreanstalt i Gøteborg, Bjærgværksskolen i Filipstad, Navigationsskoler, Kunst- og Musikskoler m. m. Sverige har to Universiteter, i Uppsala og Lund, tillige nævnes det Karolinske mediko-kirurgiske Akademi i Stockholm. Af de lærde Samfund og Akademier frem- hæves det svenske Akademi („de aderton“) for svensk Sprog og Litteratur og Videnskabernes Akademi, særlig for Naturvidenskaberne. Næringsveje. Sveriges vigtigste Erhverv er — ved Siden af Skovbrug og Bjærgværksdrift med Industri — Agerbruget og Kvægavlen, som beskæftiger hen- ved 60 % af Befolkningen, og det uagtet det kultiverede Areal ikke er stort; man regner c. 8,8 % af Jorden at være Ager- og Haveland, c. 3,6 % Enge og Græsgange °g 51 % Skov, det øvrige, der selvfølgelig mest gaar paa Norrland, er uproduktivt. Agerbruget er meget betydeligt i Syd- og Mellemsverige, Agerlandets Størrelse stiger stærkt Aar for Aar, og store Strækninger ligger og venter paa at blive op- dyrkede; frugtbarest er Kyststrækningerne ved Kattegat og Kalmarsund, Egnene omkring de store Søer og især Skåne („Sveriges Kornbod“); i Skaraborgslen mellem Søerne er c. 45 %, i Malmøhuslen c. 78 %, i Christiansstadlen og flere af de mellem- svenske Len 35—40 % Agerland. Sverige har ikke alene i en Række af Aar kunnet brødføde sig selv, men det har ogsaa siden Midten af det 19. Aarh. kunnet udføre meget Korn; i de senere Aar er dog Indførslen større end Udførslen paa Grund af den voksende Befolkning og navnlig den udviklede Kvægavl og Mejeridrift. Af Kornsorter avles der mindst Hvede, som især dyrkes i Malmøhuslen, paa Gotland og i det østlige Mellemsverige; den vigtigste er Havren, dernæst Rug og Byg („Korn“); Havren avles mest i Skåne, Värmland og Vestergøtland, Rug mest i Skåne, Østergøtland og i Mälarsletten; af Kornsorterne udføres især Havre, der- næst Byg, mest til England, men ogsaa til Danmark, Norge, Frankrig, Belgien ni. fl. Kartoffeldyrkningen er af stor Betydning over hele Landet. Af andre Kulturplanter nævnes Hør, saaledes i Ångermanland, Foderroer og Sukkerroer, især i Skåne og Østergøtland, og nogen Tobak i Omegnen af de større Byer. Høstudbyttet var i 1911 af Hvede 2,8, af Havre 21,66, af Rug 8,2, af Byg 4,6, af Kartofler 20,58, af Sukker- roer 9,65 Mill. hl. Ogsaa Kvægavlen er efter Midlen af det 19. Aarh. i overr ordentlig Fremgang, thi medens den tidligere kun havde egentlig Betydning for Småland og de nordlige Egne, er den nu af den største Vigtighed i alle Agerbrugs- egnene og drives nu som i Danmark mere og mere som Mejeridrift med Svineavl og Fjerkræavl. I Bjærglandskaberne, særlig i Dalarne og Härjedalen, drives Kvæget ligesom i Norge op paa Græsgangene („Fäbodar“). Kvægavlen afgiver nu en Del til Udførsel, ikke alene af levende Kvæg, men ogsaa af Kød,Flæsk og især Smør, navn- lig til England og Norge. Der var 1911 af Heste 588,500, Hornkvæg 2,889,600, Faar