511
Sverige. Historiske og politiske Forhold.
W^W.^der’^ær" mToo F“reaV'“ er 1 Ti'b’8egang)
regnes der c. 224,000 __Skovdrift i- / °g Svm 951,200; af Rensdyr
veje, i høj Grad knyttet til Landbruget" og'måask'é denV Ho' ednæ™gs-
Præg; navnlig er Norrland for en ni / , , d ’ der mest glver Landet dets
tages Kystlandet; N. for Dalelven findes omtrent Skove’ naar un<J-
bestaaende af Gran „g Fyr, blandet med Birk Elm og Ask s" V'’ J3 %b
Skoven især af Eg, i det svdli^sfp ? ^s'“’ °1' Dalelven bestaar
Rovhugst har meget skadet Skovbestandln Mvnlig i Wilern“ ok'S S!iaa"?elsløse
har man dog ved særegne Lovp tv • Mellem- og Sydsverige, nu
Træer af e/vis TykkeCl og V’" “* fæ'de
Statens Skove, der udgør c 1/, af hpl<* ^1... i i .S0^ at ,aa^e derpaa.
samlede Udføréel af Træ Træmasse t tXu ’ d-1VeS bedst Værdie" af (l«>
og beløber sig nogle Aaringer till/ »Mern r 0T«stlger betydeligt 200 Mill. Kr.
C. 250 Mill. Kr.l- mest Udføresti/p^LTT heIeLandets Udførselsværdi (1911:
land. Arbejdet ?S“v^“8’ °«
førsel sker over Havnene ved”2 °“ “S d*n største Ud-
Del af Aaret.
kysten, saaledes Merakerbanen til Trondhiem- lanes Elvpnp i °Ver *’* Vest‘
bl Tømmerflødningen, ligger Mængder af Saviærkt. - ptkerUt «7/
Betydning, navnli« ved 0<sfkvetOT1 ; ,i „ 1 S K e r 1 e t er af mindre
w.ig j et vigt»t EX:xi:„dg^ t-*seiv-
i Bohuslen, der eiver et befvdpli^t tthe w ° Sildefiskenet ved Kattegat
Tiltagen; af stor Betydning e LK Y hV? ’ Aar har Været 1 stæ^
landselvene og det sydlig/SveriX. V'“"4Menet, særlig Lakseflskeriet i Norr-
laks), der aarlig indbringer 1 Mill. Kr. og mere' i 1911'udforte °g Väner'
M r r-“
Hovednæringsvej Star” er Rtedomm g 3°’600 Arbejdere- « den tredje
har Ry for at være sæ 1L S Td J™alm’ °« som produceres,
Fosfor Del flndæ i næsten al i Ved Trækul °« i^eholder ringe
S. for Vättern træffes det kun i Småland"'' ZmpII me,.lemste og nordlige Sverige,
ved Dannemora i Uppland Gransk • e”1SNeilSe er c^et navnlig Gruberne
«ar.sbe.get. i VesLaSd PäSg S,;“'"'?"''"'”1*"'1" °g Da,‘
(»over Sveriges Midje gaar et Matabælte, Jærn smykket med KobberT de^d6
længst kendte og udnyttede Grnhpr i J j , Kobber ), det er de
Norrbotten, Gällfvara Kirunavara h Gruber °PPe 1
længe, men først i den seneste Tid udh °SSa.Vafa’ S°m veI °Ssaa har været kendte
tionsmidlerne er bievne forbedrede na^vnhV § °a R aaIestok’ efter at Kommunika-
(Narvik); disse Lejer ans aas end^’IH g W Lu,eå °g tU Ofoten
mærkes Jærmejerne v“ Talerg ("7™ 6000,(MU1- ^ns. EndeIig
Jærnmalm (1907 c 4 ,e Mill 1 no ri j brødes i alt c. 6,15 Mill. Tons
StaaL Af andre Metallé“nævn« K^bb" °S
U9H ■ xneT°zgsa: f7
(Wil c. öl,200 f. Zinknialm og 2., Mill ks 7inL-^ .
Grænsen af Närike og Dalarne; Sølv faas især fra Snh i n ^mmeber^ Paa
nu er i stærk Tilbagegang Blv fn ri Uppland, hvis Værk dog
desuden findes ubetydeligt Guld Kobolt NFkl un> som doS ogsaa er i Aftagen;