512
Den skandinaviske Halvø.
ikke synes at kunne være noget egentligt Industriland, da det mangler Kul, og
skønt Industrien ogsaa længe har indtaget en meget beskeden Stilling, har den
dog i Løbet af de sidste 40—50 Aar udviklet sig ganske overordentligt takket være
den Drivkraft, det ejer i sine Elve og Vandfald, især efter at man har begyndt at
omsætte den til Elektricitet, og Sverige maa nu kaldes et Industriland af Rang.
Industrien beskæftiger nu 17—18 % af Befolkningen; medens Værdien af Industri-
genstandene i 1870 var c. 92 Mill. Kr., var den 1911 c. 1603,2 Mill. Kr., og der var da
over 11,400 Fabrikker med 638,200 Hestes Kraft og over 302,000 Arbejdere (1883:
c. 2900 Fabrikker med 69,200 Arbejdere). De vigtigste Industriegne er Malmøhus-,
Stockholm, Gøteborg-, Bohus- og Østergøtlandlen. Betydeligst er Industrien i N æ-
rings- og Nydelsesmidler (1908: 3445 Fabrikker med c. 34,000 Arbejdere
og en Produktionsværdi af c. 434 Mill. Kr.); særlig maa nævnes Mølleindustrien, som
har taget et kolossalt Opsving paa Grund af-den høje Told paa Mel, Sukkerfabrik-
kerne (1908: c. 11,600 Tons Raasukker og 11,350 T. Melasse), særlig i Skåne, Øl-
bryggerierne, Brændevinsbrænderierne og Tobaksfabrikkerne. Særlig højt staar
Metalindustrien (1908: 961 Fabrikker med 28,000 Arb. og en Produktions-
værdi af 122 Mill. Kr.); mekaniske Værksteder og Jærnstøberier findes i alle større
Byer, særlig nævnes Motala (Maskiner, Lokomotiver, Jærnskibe), Trollhättan (Loko-
motiver), Eskilstuna (Staalvarer, Geværer), Borås, Gøteborg og Norrkøping, samt
Kanonstøberierne i Finspong og Bofors. I Tekstilindustrien (1908: 447
Fabrikker med c. 40,800 Arb. og Produktionsværdi af 15 Mill. Kr.) er der score
Bomulds- og Uldvæverier, for hvilke Norrkøping („Sveriges Manchester“) er Hoved-
sædet, Klæde- og Lærredsvæverier, især i Gøteborg og Omegn og i Stockholm,
der for øvrigt har er. mangeartet Industri, deriblandt i Silkevarer. Ogsaa Industrien i
Trævarer og Træmasse er særdeles betydelig (1908: henved 2100 Fabrikker med c.
69,800 Arb. og en Produktionsværdi af 271 Mill. Kr.), ligeledes Tændstikfabrika-
tionen (1908 produceredes for c. 14 Mill. Kr.), især i Jønkøping, hvis Fabrikat er
kendt over hele Verden, Papirfabrikationen, mest af Træmasse (226 Fabrikker,
Produktionsværdi 58 Mill. Kr.), Læderindustrien (skånske Handsker, Garverier,
Skotøjsfabrikation), Porcellæns- og Fajancefabrikationen (Gustafsbergs og Rør-
strands Fabrikker veo Stockholm) og Glasindustrien (Reijmyra og Kostas Glas-
værker). Husfliden, der nu i Modsætning til tidligere støttes meget af Staten,
indtager en ikke ringe Plads, især hvad Bomulds-, Uld- og Lærredsvarer angaar, de
to første navnlig i Vestergøtland og Halland, de sidste i Heising- og Ångermanland,
men ogsaa i Træ og Læder er der stor Husflid; i Vadstenas Omegn mærkes Knip-
lingsindustrien. — Om end Sverige ikke er noget betydeligt Handelsland, er Han-
delen dog i stærk Stigen paa Grund af hele Næringslivets Udvikling. Den meste
udenlandske Handel foregaar med England, derefter kommer Tyskland og Dan-
mark. De vigtigste Udførselsartikler er Træ og Træmasse (se ovfr.), dernæst Jærn
og Jærnmalm (1911 for Værdi af c. 106,2 Mill. Kr.), Smør (c. 46,§ Mill. Kr.), Ma-
skiner (42,2) og Papir (33,9), de vigtigste Indførselsvarer Kul (55,1), Kornvarer
(47,g), Bomulds-, Uld- og Linnedvarer, Maskiner og Jærnvarer, Kaffe og andre
Kolonialvarer. Hele Omsætningsværdien, der ved 1840 beløb sig til c. 58 Mill. Kr.,
er nu steget til 13 å 1400 Mill.; i 1911 var Værdien af Indførslen c. 696, af
Udførslen henved 663,g Mill. Kr. Handelsflaaden bestod 1912 af 2758
Skibe med c. 765,100 Tons Drægtighed, deraf var 1219 Dampskibe med 610,100 T.
Dr.; s. Aar indløb i svenske Havne 36,241 Skibe (hvoraf 17,904 svenske) med c. 11,0
Mill. Tons og udløb 36,318 Skibe (17,921 svenske) med 11,8 Mill. T. Den indenlandske
Handel fremmes ved gode Veje, der for det meste var anlagte, længe før Jærn-
banerne kom op, Kanaler, som man ogsaa tidlig har begyndt at anlægge, idet den