Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

234 4 saa meget baade fra gamle Dage og fra Nutiden, som taler for, at den unge evropæiske Gøg kaster sine Plejebrødre ud, at man næppe kan betvivle det. Dersom det var af stor Vigtighed for den unge Gøg at faa saa megen Næring straks efter Fødslen, saa kan jeg ikke indse, at der kan være nogen særlig Vanskelighed ved, at den lidt efter lidt gennem mange paa hinanden følgende Genera- tioner kan have erhvervet den Sædvane (maaske ligefrem ved en Rastløshed, med hvilken den ikke havde nogen ond Hensigt), den Styrke og den Bygning, som passede bedst, naar den skulde smide sine Plejebrødre ud; thi de unge Gøge, som havde saadanne Vaner og en saadan Bygning, vilde blive bedst fodrede og være sikrest stillede i deres Barndom. Jeg kan ikke se, at der er større Vanske- lighed ved dette, end der er ved, at unge Fugle midlertidigt faar et eget Instinkt og en haard Spids paa deres Næb, for at de kan komme ud af Ægget, eller ved det, at unge Snoge, som Owen be- mærker, i deres Overkæbe har en skarp Tand til at gennemskære den sejge Æggeskal. Thi dersom enhver Del er tilbøjelig til-indivi- duelle Varieringer til en eller anden Tid, og Varieringerne saa søger at nedarves paa en tilsvarende Tid — Ting som ikke kan nægtes —, saa kan Ungernes Instinkter og Bygning lige saa vel blive langsomt modificeret som de voksnes, og begge Dele maa staa eller falde med den hele Kvalitetsteori. Den Vane nu og da at lægge sine Æg i andre Fugles Reder enten af den samme eller af en forskellig Art er ikke saa over- dreven sjælden hos Hønsefuglene, og dette forklarer maaske Op- rindelsen til et ejendommeligt Instinkt i den nærmest beslægtede Gruppe, nemlig Strudsenes. Hos den samler unge Hunstrudse sig og lægger først nogle faa Æg i én Rede og saa nogle i en anden, og disse bliver udrugede af Hannerne. Dette Instinkt kunde maaske være foranlediget derved, at Hunnerne lægger et stort Antal Æg, men ligesom Gøgen med to eller tre Dages Mellemrum. Den ameri- kanske Struds’s Instinkt er imidlertid endnu ikke bleven fuldendt, thi der ligger et saa forbavsende stort Antal Æg strøet ud over Sletterne, saa jeg paa én Dags Jagt kunde opsamle ikke mindre end tyve tabte og ødelagte Æg. Mange Bier er Snyltere og lægger regelmæssig deres Æg i andre Biers Reder. Dette Tilfælde er mere mærkeligt end Gøgens, thi disse Bier har faaet ikke blot deres Instinkter, men ogsaa deres