Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
234
4
saa meget baade fra gamle Dage og fra Nutiden, som taler for, at
den unge evropæiske Gøg kaster sine Plejebrødre ud, at man
næppe kan betvivle det. Dersom det var af stor Vigtighed for den
unge Gøg at faa saa megen Næring straks efter Fødslen, saa kan
jeg ikke indse, at der kan være nogen særlig Vanskelighed ved, at
den lidt efter lidt gennem mange paa hinanden følgende Genera-
tioner kan have erhvervet den Sædvane (maaske ligefrem ved en
Rastløshed, med hvilken den ikke havde nogen ond Hensigt), den
Styrke og den Bygning, som passede bedst, naar den skulde smide
sine Plejebrødre ud; thi de unge Gøge, som havde saadanne Vaner
og en saadan Bygning, vilde blive bedst fodrede og være sikrest
stillede i deres Barndom. Jeg kan ikke se, at der er større Vanske-
lighed ved dette, end der er ved, at unge Fugle midlertidigt faar et
eget Instinkt og en haard Spids paa deres Næb, for at de kan
komme ud af Ægget, eller ved det, at unge Snoge, som Owen be-
mærker, i deres Overkæbe har en skarp Tand til at gennemskære
den sejge Æggeskal. Thi dersom enhver Del er tilbøjelig til-indivi-
duelle Varieringer til en eller anden Tid, og Varieringerne saa søger
at nedarves paa en tilsvarende Tid — Ting som ikke kan nægtes —,
saa kan Ungernes Instinkter og Bygning lige saa vel blive langsomt
modificeret som de voksnes, og begge Dele maa staa eller falde med
den hele Kvalitetsteori.
Den Vane nu og da at lægge sine Æg i andre Fugles Reder
enten af den samme eller af en forskellig Art er ikke saa over-
dreven sjælden hos Hønsefuglene, og dette forklarer maaske Op-
rindelsen til et ejendommeligt Instinkt i den nærmest beslægtede
Gruppe, nemlig Strudsenes. Hos den samler unge Hunstrudse sig
og lægger først nogle faa Æg i én Rede og saa nogle i en anden,
og disse bliver udrugede af Hannerne. Dette Instinkt kunde maaske
være foranlediget derved, at Hunnerne lægger et stort Antal Æg,
men ligesom Gøgen med to eller tre Dages Mellemrum. Den ameri-
kanske Struds’s Instinkt er imidlertid endnu ikke bleven fuldendt,
thi der ligger et saa forbavsende stort Antal Æg strøet ud over
Sletterne, saa jeg paa én Dags Jagt kunde opsamle ikke mindre end
tyve tabte og ødelagte Æg.
Mange Bier er Snyltere og lægger regelmæssig deres Æg i andre
Biers Reder. Dette Tilfælde er mere mærkeligt end Gøgens, thi
disse Bier har faaet ikke blot deres Instinkter, men ogsaa deres