Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

235 Bygning modificeret i Overensstemmelse med deres Snyltevaner, thi de har ikke det Apparat til at samle Støvkorn med, som vilde have været uundværligt, dersom de skulde samle Forraad af Næ- ring for deres Unger. Ligeledes er nogle Arter af Sphegidæ (hvepse- agtige Insekter) parasitiske paa den samme Maade overfor andre Arter, og Fabre har for nylig vist, at der er god Grund til at tro, at, endskønt Tachytes nigra laver sin egen Hule og fylder den med lamslaaet Bytte til Glæde for dens egne Larver, saa benytter dette Insekt sig dog, naar det finder en Hule, der allerede er indrettet og fyldt af en anden Sphex, deraf og bliver saaledes for Øjeblikket parasitisk. I dette Tilfælde, ligesom i det, vi antog for Gøgens Ved- kommende, kan jeg ikke se, at der er nogen Vanskelighed ved, at Kvalitetsvalget kunde have gjort en tilfældig Vane permanent, der- som det var til Fordel for Arten, og dersom det Insekt, hvis Rede og hvis Oplag af Føde annekteredes paa en saa gavtyveagtig Maade, ikke blev udryddet derved. Instinkt til at holde Slaver. Dette mærkværdige Instinkt blev først opdaget hos Formica (Polyerges) rufescens af Pierre Hubert, der endogsaa var en bedre Iagttager end sin berømte Fader. Den nævnte Myre er afgjort af- hængig af sine Slaver; uden deres Hjælp vilde Arten ganske vist gaa til Grunde i Løbet af et eneste Aar. Hannerne og de frugtbare Hunner udfører ikke noget som helst Arbejde af nogen Slags, og Arbejderne eller de golde Hunner udfører, skønt de er i høj Grad energiske og modige ved Indfangning af Slaver, ikke det mindste andet Arbejde end netop dette. De er ude af Stand til at lave deres egne Reder eller fodre deres egne Larver. Naar den gamle Rede synes dem ubekvem og de maa udvandre, saa er det Slaverne, som staar for Udvandringen, og de bærer bogstavelig deres Herrer i deres Kindbakker. Saa yderst hjælpeløse er disse Herrer, at, da Hubert lukkede en tredive Stykker af dem inde, uden at give dem Slaver med, men med en Overflødighed af den Næring, de holdt mest af, og med deres egne Larver og Pupper til at ægge dem til Arbejde, saa kunde de ikke engang føde sig selv, og mange af dem døde af Sult. Hubert satte da en enkelt Slave (Formica fusca) ind til dem, og den gav sig straks til at arbejde, fodrede og frelste dem,