Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

236 der endnu var i Live, lavede nogle Celler og puslede om Larverne og satte alting i Orden. Hvad kan være mere vidunderligt end disse højst sikre Kendsgerninger? Dersom vi ikke havde kendt til nogen anden Myre, der holdt Slaver, vilde det have været haabløst for os at spekulere over, hvorledes et saa vidunderligt Instinkt kunde være bleven bragt til en saadan Fuldkommenhed. P. Hubert var ligeledes den første, der opdagede, at en anden Art, Formica sanguinea, var en af de Myrer, der holdt Slaver. Den- ne Art findes i de sydlige Dele af England, og dens Sædvaner er bleven iagttaget af Hr. F. Smith ved det britiske Museum, til hvem jeg staar i stor Taknemmelighedsgæld for hans Meddelelser saavel om dette som om andre Emner. Om endskønt jeg ganske stolede paa Huberts og Hr. Smits Beretninger, søgte jeg dog at se med lidt Tvivl paa Emnet, og det kan vel nok undskyldes, om man tvivler lidt paa Sandheden af et saa overordentligt og saa afskyeligt Instinkt som det at holde Slaver. Jeg skal nu give en detaljeret Fremstilling af mine lagtagelser. Jeg aabnede fjorten Reder hos Formica sanguifiea og fandt nogle faa Slaver i dem alle. Hanner og frugtbare Hunner af Slavearten (F. fusca) finder man kun i disse Myrers egne Samfund, og de er aldrig bleven iagttaget i F. sanguinea’s Reder. Slaverne er sorte og er ikke over halvt saa store som deres røde Herrer, saa der er stor Forskel paa deres Udseende. Naar man gør Tuen lidt Skade, kommer Slaverne sommetider ud og er ligesom deres Herrer i en meget ophidset Sindsstemning og forsvarer Reden; bringer man megen Forstyrrelse i Reden og faar Larverne og Pupperne frem, saa arbejder Slaverne meget energisk tillige med deres Herrer paa at faa dem baaret bort og bragt i Sikkerhed. Heraf ser man, at Sla- verne er ganske, ligesom de var hjemme. I Juni og Juli Maaned i tre paa hinanden følgende Aar har jeg mange Timer i Træk siddet og passet paa forskellige Tuer i Surrey og Sussex, og jeg saa aldrig en Slave forlade en Tue eller gaa ind i den. Da Slaverne i disse Maaneder er meget faa i Antal, tænkte jeg, at de muligvis kunde bære sig anderledes ad, naar de var meget talrige; men Hr. Smith underretter mig om, at han har passet paa Tuerne til forskellige Tider af Dagen i Maj, Juni og Avgust baade i Surrey og Hampshire, og han har aldrig set Slaverne, skønt der er en stor Mængde af dem i Avgust, forlade Tuen eller gaa ind i den. Derfor tror han, at de kun er Husslaver. Paa den anden Side kan man stadig se