Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
237
Herrerne bringe Byggemateriale og Føde af al Slags. Men i Aaret
1860 i Juli Maaned fandt jeg et Myresamfund, som havde et usæd-
vanlig stort Hold Slaver, og jeg saa da, at der var nogle faa Slaver,
der forlod Reden tilligemed deres Herrer og gik ad den samme Vej
hen til en høj skotsk Fyr, der stod en fem og tredive Alen borte,
og som de gik op ad sammen, sandsynligvis for at finde Bladlus
eller Skjoldlus. Ifølge Hubert, som havde god Lejlighed til Iagt-
tagelse, arbejder de i Schweiz i Almindelighed sammen med deres
Herrer paa Redebygningen, og kun Slaverne aabner og lukker Ind-
gangene Morgen og Aften, og, som Hubert udtrykkelig siger, deres
Hovedbeskæftigelse er at søge efter Bladlus. Denne Forskellighed
i Herrernes og Slavernes almindelige Sædvaner i de to nævnte
Lande har sandsynligvis ganske simpelt sin Grund i, at Slaverne kan
fanges i større Antal i Schweiz end i England.
En Dag var jeg saa heldig at blive Vidne til en Udvandring af
F. sanguinea fra en Tue til en anden, og det var et interessant Skue
at se Herrerne omhyggeligt bære deres Slaver i deres Kindbakker i
Stedet for selv at blive baaret af dem, saaledes som det var Tilfæl-
det med F. rufescens. En anden Dag slog det mig at se en Snes af
Slaveejerne gaa rundt omkring den samme Plet og øjensynligt ikke
for at søge Føde; de nærmede sig til et uafhængigt Samfund af
Slavearten F. fusca og blev med Kraft slaaet tilbage. Der var under-
tiden tre af denne Myreart, der holdt sig fast til Benene af Slave-
ejerne (F. sanguinea). Disse sidste dræbte uden Barmhjertighed
deres smaa Modstandere og bar deres Lig bort til deres Rede, der
laa en fyrretyve Alen borte, for at bruge dem som Næring, men de
fik ingen Pupper til at faa Slaver af. Saa gravede jeg et lille Stykke
Jord, hvori der var Pupper af F. fusca, ud af en anden Rede og
lagde det paa en bar Plet nær ved Valpladsen, og Pupperne blev
ivrigt grebet og baaret bort af Tyrannerne, som maaske tænkte, at
de alligevel var gaaet af med Sejren i den sidste Batalje.
Paa samme Tid lagde jeg paa den samme Plet en lille Jordklump
med Pupper af en anden Art F. flava med nogle faa af disse smaa
gule Myrer endnu hængende ved dette Brudstykke af deres Tue.
Denne Art bliver undertiden, skønt sjældent, gjort til Slaver, saa-
ledes som Hr. Smith har beskrevet det. Om endskønt denne Art er
meget lille, er den dog meget modig, og jeg har set den angribe
andre Myrer meget voldsomt. Engang fandt jeg til min store For-