Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
237 Herrerne bringe Byggemateriale og Føde af al Slags. Men i Aaret 1860 i Juli Maaned fandt jeg et Myresamfund, som havde et usæd- vanlig stort Hold Slaver, og jeg saa da, at der var nogle faa Slaver, der forlod Reden tilligemed deres Herrer og gik ad den samme Vej hen til en høj skotsk Fyr, der stod en fem og tredive Alen borte, og som de gik op ad sammen, sandsynligvis for at finde Bladlus eller Skjoldlus. Ifølge Hubert, som havde god Lejlighed til Iagt- tagelse, arbejder de i Schweiz i Almindelighed sammen med deres Herrer paa Redebygningen, og kun Slaverne aabner og lukker Ind- gangene Morgen og Aften, og, som Hubert udtrykkelig siger, deres Hovedbeskæftigelse er at søge efter Bladlus. Denne Forskellighed i Herrernes og Slavernes almindelige Sædvaner i de to nævnte Lande har sandsynligvis ganske simpelt sin Grund i, at Slaverne kan fanges i større Antal i Schweiz end i England. En Dag var jeg saa heldig at blive Vidne til en Udvandring af F. sanguinea fra en Tue til en anden, og det var et interessant Skue at se Herrerne omhyggeligt bære deres Slaver i deres Kindbakker i Stedet for selv at blive baaret af dem, saaledes som det var Tilfæl- det med F. rufescens. En anden Dag slog det mig at se en Snes af Slaveejerne gaa rundt omkring den samme Plet og øjensynligt ikke for at søge Føde; de nærmede sig til et uafhængigt Samfund af Slavearten F. fusca og blev med Kraft slaaet tilbage. Der var under- tiden tre af denne Myreart, der holdt sig fast til Benene af Slave- ejerne (F. sanguinea). Disse sidste dræbte uden Barmhjertighed deres smaa Modstandere og bar deres Lig bort til deres Rede, der laa en fyrretyve Alen borte, for at bruge dem som Næring, men de fik ingen Pupper til at faa Slaver af. Saa gravede jeg et lille Stykke Jord, hvori der var Pupper af F. fusca, ud af en anden Rede og lagde det paa en bar Plet nær ved Valpladsen, og Pupperne blev ivrigt grebet og baaret bort af Tyrannerne, som maaske tænkte, at de alligevel var gaaet af med Sejren i den sidste Batalje. Paa samme Tid lagde jeg paa den samme Plet en lille Jordklump med Pupper af en anden Art F. flava med nogle faa af disse smaa gule Myrer endnu hængende ved dette Brudstykke af deres Tue. Denne Art bliver undertiden, skønt sjældent, gjort til Slaver, saa- ledes som Hr. Smith har beskrevet det. Om endskønt denne Art er meget lille, er den dog meget modig, og jeg har set den angribe andre Myrer meget voldsomt. Engang fandt jeg til min store For-