Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

bavselse et uafhængigt Samfund af F. flava under en Sten, der laa under en Rede, som tilhørte den slaveholdende F. sanguinea, og da jeg tilfældigvis kom til at ødelægge begge Rederne, angreb de smaa Myrer deres store Naboer med et forbavsende Mod. Jeg var nu meget nysgerrig efter at faa at vide, om F. sanguinea kunde skelne Pupperne af F. fusca, som de i Almindelighed gør til Slaver, fra den lille og rasende F. flava’s Pupper, som de sjældent tager, og det var øjensynligt, at de straks kunde kende dem; thi vi har set, at de ivrigt og øjeblikkeligt greb Pupperne af F. fusca, medens de blev meget forskrækkede, da de mødte Pupperne, ja blot Jorden fra F. flava’s Tue, og løb hurtigt deres Vej; men efter omtrent et Kvar- ters Forløb, kort efter at alle de smaa gule Myrer var kravlet bort, tog de Mod til sig og drog afsted med Pupperne. En Aften saa jeg et andet Samfund, bestaaende af F. sanguinea, og jeg fandt et Antal af disse Myrer paa Vejen hjemad i Færd med at gaa ind i deres Tuer. De bar Ligene af F. fusca (hvad der viste, at det ikke var en Udvandring) og en stor Mængde Pupper. Jeg fulgte en hel lang Række af Myrer, der var belæssede med Bytte, henved et halvt hundrede Alen tilbage til en meget tæt Plet Lyng, hvorfra jeg saa det sidste Individ af F. sanguinea komme ud, bæ- rende paa en Puppe ; men jeg var ikke i Stand til at finde den øde- lagte Tue i den tætte Lyng. Tuen maa imidlertid ikke have været langt borte, for to eller tre Individer af F. fusca løb omkring i den største Sindsbevægelse, og en af dem stod stiv og stille med en af dens egen Arts Pupper i Munden paa Enden af et Lyngskud, som et Billede paa Fortvivlelsen over et ødelagt Hjem. Saaledes er Kendsgerningerne, endskøndt de med Hensyn til det vidunderlige Instinkt til at gøre Slaver ikke trængte til nogen Bekræftelse fra mig. Pas nu paa, hvilken Modsætning der er imel- lem F. sanguinea’s instinktmæssige Vaner og Fastlandsarten F. ru- fescens’s. Den sidste bygger ikke sin egen Tue, bestemmer ikke sine egne Udvandringer, samler ikke Føde til sig selv eller sit Af- kom og kan ikke engang æde selv. Den er aldeles afhængig af sine talrige Slaver. Formica sanguinea har paa den anden Side meget færre Slaver og om Forsommeren meget faa. Herrerne afgør, naar og hvor en ny Tue skal dannes, og naar de udvandrer, saa bærer Herrerne Slaverne. Baade i Schweiz og England synes Slaverne udelukkende at passe Larverne, og kun Herrerne gaar paa Slave-