Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
316
tertiære Arter er specifik forskellige fra de nulevende, endskønt
det indrømmes, at Forskellen er megt lille, saa her har vi, med
mindre vi tror, at disse udmærkede Naturforskere er bleven ført
paa Vildspor af deres Indbildningskraft, og at disse ny-tertiære Arter
i Virkeligheden ikke i noget som helst er forskellige fra deres nu-
levende Repræsentanter, eller med mindre vi tror, at det store Fler-
tal af Naturforskere har taget Fejl, og at de tertiære Arter virkelig
alle er forskellige fra de nulevende, saa har vi siger jeg, Bevis nok
paa, at der hyppig forekommer smaa Modifikationer af den Slags,
der fordres. Betragter vi nu Lag, der ligger temmelig langt fra hin-
anden i Tid, nemlig forskellige, men paa hinanden følgende Etager
af den samme store Formation, finder vi, at de indlejrede Fossilier,
skønt de almindelig anses for specifik forskellige, dog er langt nær-
mere beslægtede med hinanden end de Arter, der findes i mere for-
skellige Formationer, saa her har vi igen tydeligt Bevis paa, at der
findes Forandring i den af Teorien fordrede Retning; men til dette
sidste Spørgsmaal skal jeg vende tilbage i det følgende Kapitel.
Om Dyr og Planter, som formerer sig hurtigt og ikke vandrer
meget, er der, som vi tidligere har set, Grund til at antage, at
deres Varieteter i Almindelighed først er lokale, og fremdeles at
saadanne lokale Varieteter ikke udbredes vidt og afløser deres
Stamformer, førend de er bleven modificerede og fuldkommengjort
i en temmelig betydelig Grad. Heraf følger, at Udsigten til, i en
Formation i et eller andet Land, at opdage alle de tidligere Over-
gangstrin mellem to saadanne Former er ringe, thi de paa hinanden
følgende Forandringer maa antages at have været lokale og ind-
skrænkede til en bestemt Plet. De fleste Havdyr er vidt udbredt, og
nu har vi, for Planternes Vedkommende, set, at det er dem, der har
den videste Voksekreds, der oftest frembyder Varieteter, og derfor
er det sandsynligt, at af Bløddyr og andre Havdyr de, som har været
videst udbredt, langt ud over Grænserne for Evropas kendte geolo-
giske Formationer, oftest har frembragt, først lokale Varieteter og
endelig nye Arter, og dette vil nu igen i høj Grad indskrænke Ud-
sigten til at finde Mellemformerne i en eller anden geologisk For-
mation.
En mere vigtig Betragtning, der fører til det samme Resultat,
en Betragtning, der hævdes af Dr. Falconer, er den, at den Periode,
i hvilken enhver enkelt Art modificeredes, skønt lang, naar man