Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
316 tertiære Arter er specifik forskellige fra de nulevende, endskønt det indrømmes, at Forskellen er megt lille, saa her har vi, med mindre vi tror, at disse udmærkede Naturforskere er bleven ført paa Vildspor af deres Indbildningskraft, og at disse ny-tertiære Arter i Virkeligheden ikke i noget som helst er forskellige fra deres nu- levende Repræsentanter, eller med mindre vi tror, at det store Fler- tal af Naturforskere har taget Fejl, og at de tertiære Arter virkelig alle er forskellige fra de nulevende, saa har vi siger jeg, Bevis nok paa, at der hyppig forekommer smaa Modifikationer af den Slags, der fordres. Betragter vi nu Lag, der ligger temmelig langt fra hin- anden i Tid, nemlig forskellige, men paa hinanden følgende Etager af den samme store Formation, finder vi, at de indlejrede Fossilier, skønt de almindelig anses for specifik forskellige, dog er langt nær- mere beslægtede med hinanden end de Arter, der findes i mere for- skellige Formationer, saa her har vi igen tydeligt Bevis paa, at der findes Forandring i den af Teorien fordrede Retning; men til dette sidste Spørgsmaal skal jeg vende tilbage i det følgende Kapitel. Om Dyr og Planter, som formerer sig hurtigt og ikke vandrer meget, er der, som vi tidligere har set, Grund til at antage, at deres Varieteter i Almindelighed først er lokale, og fremdeles at saadanne lokale Varieteter ikke udbredes vidt og afløser deres Stamformer, førend de er bleven modificerede og fuldkommengjort i en temmelig betydelig Grad. Heraf følger, at Udsigten til, i en Formation i et eller andet Land, at opdage alle de tidligere Over- gangstrin mellem to saadanne Former er ringe, thi de paa hinanden følgende Forandringer maa antages at have været lokale og ind- skrænkede til en bestemt Plet. De fleste Havdyr er vidt udbredt, og nu har vi, for Planternes Vedkommende, set, at det er dem, der har den videste Voksekreds, der oftest frembyder Varieteter, og derfor er det sandsynligt, at af Bløddyr og andre Havdyr de, som har været videst udbredt, langt ud over Grænserne for Evropas kendte geolo- giske Formationer, oftest har frembragt, først lokale Varieteter og endelig nye Arter, og dette vil nu igen i høj Grad indskrænke Ud- sigten til at finde Mellemformerne i en eller anden geologisk For- mation. En mere vigtig Betragtning, der fører til det samme Resultat, en Betragtning, der hævdes af Dr. Falconer, er den, at den Periode, i hvilken enhver enkelt Art modificeredes, skønt lang, naar man