Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

40 men Kunsten har for den Sags Skyld været simpel nok og er, hvad Enderesultatet angaar, næsten drevet ubevidst. Kunsten har været denne: altid at dyrke den bedste Varietet, man kendte, at saa dennes Frø, og naar der tilfældigvis viste sig en lidt bedre Varie- tet, saa at lægge sig efter den og saa fremdeles. Men den klassiske Tids Gartnere, som dyrkede den bedste Pære, de kunde faa fat paa, gjorde sig ingen Forestilling om, hvilken fortrinlig Frugt vi skulde spise, skønt vi til en vis ringe Grad skylder den udmær- kede Frugt, vi har, den Omstændighed, at de selvfølgelig valgte og bevarede de bedste Varieteter, de nogen Steds kunde finde. Den store Mængde af Smaaforandringer, der saaledes er bleven samlede langsomt og ubevidst i vore dyrkede Planter, forklarer, efter mit Skøn, den vel bekendte Kendsgerning, at vi i flere Til- fælde ikke kan genkende og derfor heller ikke lærer at kende de vilde Stamformer til de Planter, der længst har været dyrkede i vore Blomster- og Køkkenhaver. Dersom det nu har taget Aar- hundreder eller Aartusinder at forandre eller forbedre de fleste af vore Planter, saaledes at de blev saa nyttige for Mennesket, som de nu er, saa kan vi let forstaa, hvorfor hverken Australien eller Kap det gode Haab eller nogen anden Egn, der bebos af ganske uciviliserede Mennesker, har ydet os en eneste Plante, der var værd at dyrke. Det er ikke det, der er i Vejen, at disse Egne, der er saa rige paa Arter, ved et sælsomt Træf ikke skulde besidde Stamformer til nyttige Planter, — men det er det, at Egnens Plan- ter ikke ved fortsat Udvælgen er bleven bragt op til en Fuldkom- menhedstilstand, der kan lignes ved den, hvori længst civiliserede Landes Planter nu befinder sig. Med Hensyn til de Husdyr, der holdes af uciviliserede Menne- sker, maa man ikke lade det gaa upaaagtet hen, at de næsten altid selv maa sørge for deres Føde i det mindste til visse Tider. Og i to Lande, som er meget forskelligt stillede, vilde Individer af samme Art, der har lidet afvigende Bygning eller Konstitution, ofte lykkes bedre i det ene Land end i det andet, og saaledes kunde der ved Virkning af „Naturens Kvalitetsvalg“, som senere skal blive ud- førligere omtalt, dannes to Underracer. Dette forklarer maaske for en Del, hvad nogle Forfattere bemærker, nemlig: at de Varieteter, vilde holder, har mere Karakter af Art end de Varieteter, der holdes i civiliserede Lande.