Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
420
Lad os nu se, hvilke Regler man har fulgt for Klassifikationen
og de Vanskeligheder, der derved møder, naar man betragter Klas-
sifikationen som en Aabenbaring af Skabelsesplanen eller simpelt
hen som et Schema, der giver os en bekvem Form for Diagnoserne
eller som sætter de Former sammen, der ligner hinanden mest.
Man kunde have troet (og det troede man ogsaa i gamle Dage),
at de Dele af Bygningen, som var de afgørende for Livsvanerne
og for hver enkelt Væsens Stilling i Naturens Husholdning, maatte
være af den største Vigtighed for Klassifikationen. Intet kan være
mere falsk. Der er ikke én, som mener, at den ydre Lighed mellem
en Mus og en Spidsmus, mellem en Dugon og en Hval eller imellem
en Hval og en Fisk har noget at sige. Disse Ligheder, endskønt de
staar i den nøjeste Forbindelse med Væsenets hele Liv, regnes kun
for „adaptive eller analoge Karakterer“ ; til denne Betragtning af
Lighederne skal vi imidlertid komme tilbage. Man kan endogsaa,
som noget alment gældende, anføre, at jo mindre en Del af Orga-
nisationen har noget med særegne Vaner at gøre, jo vigtigere bli-
ver den for Klassifikationen. Oken siger saaledes f. Eks., hvor han
taler om Dugon’en: „Da Generationsorganerne er de, der harmindst
med et Dyrs Vaner og Næring at gøre, saa har jeg altid ment, at de
gav den tydeligste Underretning om dets virkelige Slægtskab. Der
er mindst Rimelighed for i disse Organers Modifikation at gaa hen
at tage en ren adaptiv Karakter for en væsentlig.“ Hvor mærkeligt
er det ikke, at Planternes Vegetationsorganer, af hvilke deres Er-
næring og Liv afhænger, har lidet at betyde, medens Reproduk-
tionsorganerne med deres Frø og Kim har overvættes stor Betyd-
ning! Saaledes saa vi ogsaa tidligere, da vi omtalte morfologiske
Forskelligheder, der ikke er fysiologisk vigtige, at de ofte har den
største Betydning for Klassifikationen, dette kommer af, at de hol-
der sig konstante mange beslægtede Grupper igennem, og det, at de
er konstante, det kommer navnlig deraf, at smaa Afvigelser i Byg-
ning hos saadanne Dele ikke er bleven bevarede og samlede ved
Kvalitetsvalg, der kun virker paa nyttige Karakterer.
At et Organs blot og bar fysiologiske Betydning ikke afgør
noget om dets Værd for Klassifikationen, det er, saa at sige, bevist
ved den Kendsgerning, at i de nærstaaende Grupper i hvilke det
samme Organ, som vi har al mulig Grund til at antage, har næsten
den samme fysiologiske Værdi, er dets klassifikatoriske Værdi højst