Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
421
forskellig. Ingen Naturforsker kan have arbejdet med en Gruppe
uden at være bleven slaaet af dette Forhold og det er bleven fuld-
stændig erkendt i næsten alle Forfatteres Skrifter. Det vil være
tilstrækkeligt at citere den store Avtoritet Robert Brown, som, hvor
han taler om visse Organismer hos Proteaceerne, siger om deres
Værdi for Slægtbestemmelsen, „at den ligesom alle deres Dele ikke
blot i denne, men efter min Erfaring i enhver naturlig Familie er
meget ulige og synes i nogle Tilfælde at være fuldstændig tabt.“
Fremdeles siger han i et andet Værk: „Connaraceernes Slægter
afviger fra hinanden ved at have et eller flere Ovarier, ved Tilstede-
værelsen af eller Manglen paa Frøhvide og ved klappet eller foldet
Knopleje. Hver enkelt af disse Karakterer har enkeltvis hyppig mere
Værdi, end der udfordres af en Slægts Karakter, endskønt de her,
naar man tager dem alle tilsammen, synes tilstrækkelige til at ad-
skille Cnestis fra Connarus.“ For at nævne et Eksempel blandt In-
sekterne : i en stor Afdeling af Hvepsene er Følehornene, som West-
wood har bemærket, i høj Grad konstante i deres Bygning, i den
anden Afdeling afviger de meget fra hinanden ■ men her har For-
skellighederne kun et meget underordnet Værd for Klassifikationen,
og dog er der vel ingen, der vil sige, at Følehornene i disse to Af-
delinger af den samme Orden har ulige stor fysiologisk Betydning.
Der kunde nævnes et hvilket som helst Antal Eksempler paa, at det
samme vigtige Organs Betydning for Klassifikationen varierer inden-
for samme Gruppe.
Fremdeles er der ingen, der vil sige, at rudimentære eller for-
krøblede Organer er af stor fysiologisk Betydning, og dog er utvivl-
somt Organer i denne Tilstand højst værdifulde for Klassifikationen.
Ingen vil gøre Indsigelser der imod, at de rudimentære Tænder i
de unge Drøvtyggeres Underkæbe og visse rudimentære Knogler i
Benet i høj Grad er skikkede til at vise det nære Slægtskab, der er
mellem Gnavere og Tykhudede. Robert Brown har paa det stærkeste
hævdet, at de rudimentære Blomsters Stilling er af den højeste Vig-
tighed for Græssernes Klassifikation.
Der kunde nævnes talrige Eksempler paa, at Karakterer, der
er taget fra Dele, som maa anses for at have næsten ingen fysiolo-
gisk Betydning, almindeligt antages for udmærket skikkede til at
adskille hele Grupper efter. F. Eks. saadanne Ting som, hvorvidt
der er aaben Gang fra Næseborene til Munden, den eneste Karakter,