Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

421 forskellig. Ingen Naturforsker kan have arbejdet med en Gruppe uden at være bleven slaaet af dette Forhold og det er bleven fuld- stændig erkendt i næsten alle Forfatteres Skrifter. Det vil være tilstrækkeligt at citere den store Avtoritet Robert Brown, som, hvor han taler om visse Organismer hos Proteaceerne, siger om deres Værdi for Slægtbestemmelsen, „at den ligesom alle deres Dele ikke blot i denne, men efter min Erfaring i enhver naturlig Familie er meget ulige og synes i nogle Tilfælde at være fuldstændig tabt.“ Fremdeles siger han i et andet Værk: „Connaraceernes Slægter afviger fra hinanden ved at have et eller flere Ovarier, ved Tilstede- værelsen af eller Manglen paa Frøhvide og ved klappet eller foldet Knopleje. Hver enkelt af disse Karakterer har enkeltvis hyppig mere Værdi, end der udfordres af en Slægts Karakter, endskønt de her, naar man tager dem alle tilsammen, synes tilstrækkelige til at ad- skille Cnestis fra Connarus.“ For at nævne et Eksempel blandt In- sekterne : i en stor Afdeling af Hvepsene er Følehornene, som West- wood har bemærket, i høj Grad konstante i deres Bygning, i den anden Afdeling afviger de meget fra hinanden ■ men her har For- skellighederne kun et meget underordnet Værd for Klassifikationen, og dog er der vel ingen, der vil sige, at Følehornene i disse to Af- delinger af den samme Orden har ulige stor fysiologisk Betydning. Der kunde nævnes et hvilket som helst Antal Eksempler paa, at det samme vigtige Organs Betydning for Klassifikationen varierer inden- for samme Gruppe. Fremdeles er der ingen, der vil sige, at rudimentære eller for- krøblede Organer er af stor fysiologisk Betydning, og dog er utvivl- somt Organer i denne Tilstand højst værdifulde for Klassifikationen. Ingen vil gøre Indsigelser der imod, at de rudimentære Tænder i de unge Drøvtyggeres Underkæbe og visse rudimentære Knogler i Benet i høj Grad er skikkede til at vise det nære Slægtskab, der er mellem Gnavere og Tykhudede. Robert Brown har paa det stærkeste hævdet, at de rudimentære Blomsters Stilling er af den højeste Vig- tighed for Græssernes Klassifikation. Der kunde nævnes talrige Eksempler paa, at Karakterer, der er taget fra Dele, som maa anses for at have næsten ingen fysiolo- gisk Betydning, almindeligt antages for udmærket skikkede til at adskille hele Grupper efter. F. Eks. saadanne Ting som, hvorvidt der er aaben Gang fra Næseborene til Munden, den eneste Karakter,