Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

422 der, ifølge Owen, absolut adskiller Fiske og Krybdyr Indbøj- ningen af Kæbens Vinkel hos Pungdyrene — den Maade, paa hvil- ken Insekternes Vinger er foldede — Farven hos visse Alger Laaddenheden af enkelte Dele af Græsblomsten — Beskaffenheden af Hudbeklædningen som Haar og Fjer hos Hvirveldyrene. Dersom Næbdyret (Ornithorhynchus) havde været bedækket med Fjer i Stedet for Haar, vilde denne udvortes og uvæsentlige Karakter af Naturforskerne være bleven betragtet som et vigtigt Hjælpemiddel til at bestemme, i hvilken Grad denne besynderlige Skabning var beslægtet med Fuglene. Den Betydning, som uvæsentlige Karakterer kan have for Klas- sifikationen, er hovedsagelig afhængig af, at de staar i Korrelation med adskillige andre Karakterer af mer eller mindre Betydning. Værdien af en Samling af Karakterer, der staar i Forbindelse med hinanden, er i Virkeligheden tydelig nok. Derfor kan, som det ofte er bleven sagt, en Art afvige fra sine Slægtninge i adskillige Ka- rakterer, der baade er af stor fysiologisk Betydning, og som har en næsten almen Overvægt, uden at der herved hos os opstaar nogen Tvivl om, hvor den hører hen. Derfor har man ogsaa fundet, at en Klassifikation, der blev grundet paa en enkelt Karakter, den være saa vigtig den være vil, altid har slaaet fejl; thi ingen Del af Organisationen er altid konstant. Vigtigheden af en Samling af Ka- rakterer, der støar i Forbindelse med hinanden, selv om ingen af dem er vigtige, kan alene forklare Linnés Aforisme om, at Karak- tererne ikke danner Slægten, men Slægten giver Karakteren; thi denne Udtalelse synes at være grundet paa, at der er lagt Vægt paa mange underordnede Lighedspunkter, der er for smaa til, at de kan defineres. Visse Planter, der hører til Malpighiaceerne, har fuld- komne og forkrøblede Blomster; de sidste taber, efter hvad A. de Jussieu har bemærket, „Flertallet af de Karakterer, der er ejen- dommelige for Slægten, for Arten, for Familien og for Klassen og spotter saaledes vor Klassifikation.“ Men endskønt Aspicarpa i Frankrig flere Aar igennem kun frembragte forkrøblede Blomster, der saa vidunderligt fjernede sig fra en Mængde af de vigtigste af de Bygningsforhold, der er Ordenen ejendommelige, var dog Hr. Richard skarpsindig nok til, som Jussieu bemærker, at se, at denne Slægt alligevel maatte blive staaende blandt Malpighiaceerne. Dette