Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
423
Eksempel synes mig at give en meget god Forestilling om Aanden
i vor Klassifikation.
I Praksis, naar Naturforskerne er ved deres Arbejde, gør de sig
ikke selv Ulejlighed med at spørge om den fysiologiske Værdi af
de Karakterer, de bruger for at definere en Gruppe eller for at
sætte en eller anden Art paa sin Plads. Dersom de finder en Karak-
ter, der er næsten den samme og fælles for et stort Antal Former
og ikke fælles for andre, bruger de den som en, der har stor Be-
tydning; dersom den er fælles for et noget ringere Antal, anser
de den for en Karakter af underordnet Værdi. Dette Princip har
nogle Naturforskere aabent erklæret at være det ene rigtige og in-
gen har sagt det tydeligere end den udmærkede Botaniker Aug. St.
Hilaire. Dersom man altid finder, at visse Karakterer staar i Korre-
lation med andre, endskønt der ikke kan opdages noget tydeligt For-
bindelsesled imellem dem, saa sættes der særlig Pris paa dem. Da
man i de fleste Dyregrupper finder, at væsentlige Organer, saaledes
som de, der styrer Blodets Bevægelse, de, der besørger Aande-
drættet eller de, der hører til Forplantningen af Racen, er næsten
ensformige, saa betragter man dem som i høj Grad vigtige for Klas-
sifikationen ; men i nogle Grupper af Dyr viser det sig, at alle disse
de vigtigste Livsorganer afgiver Karakterer af højst underordnet
Værd. Saaledes er, som Fritz Müller for nylig har bemærket, i den
samme Gruppe af Crustaceer (Krebsdyr), Cypridina forsynet med
Hjærte, medens der i to nærstaaende Slægter, nemlig Cypris og
Cytherea, ikke findes noget saadant Organ; en Art af Cypridina har
vel udviklede Gæller, medens andre Arter ingen har.
Vi kan se hvorfor Karakterer, der er taget fra Fosteret, maa
være af lige saa stor Vigtighed som de, der tages fra en voksen; thi
en naturlig Klassifikation omfatter selvfølgelig alle Aldre. Men det
er paa ingen Maade indlysende, efter den almindelige Betragtnings-
maade, hvorfor Fosterets Bygningsforhold skulde være vigtigere
for Klassifikationen end den voksnes, som alene tager fuld Del i
Naturens Husholdning. Dog er det blevet stærkt fremhævet af de
store Naturforskere, Milne Edwards og Agassiz, at de embryologiske
Karakterer er de vigtigste af alle, og denne Lære er almindeligt ble-
ven anset for rigtig. Ikke desto mindre er deres Vigtighed under-
tiden bleven overvurderet; for at vise dette ordnede Fritz Müller
Krebsdyrenes store Klasse efter saadanne Karakterer, og denne