Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
435 alle Gnavere, Viscachaen med indbefattet, er et Sideskud fra et eller andet gammelt Pungdyr, der naturligvis vil have været mere eller mindre intermediært i Karakter i Sammenligning med alle nulevende Pungdyr. Eller at baade Gnavere og Pungdyr nedstammer fra en fælles Stamform, og at saa begge Grupper siden er undergaaet megen Modifikation i indbyrdes afvigende Retninger. Hvilken af disse Betragtningsmaader vi end vælger, maa vi antage, at Visca- chaen ved Arv har beholdt mere af sin gamle Stamforms Karakter, end de andre Gnavere har, og derfor er den ikke særlig beslægtet med et eller andet nulevende Pungdyr, men indirekte med alle eller næsten alle Pungdyr derved, at den til Dels har beholdt de Karak- terer, som deres fælles Stamform eller et eller andet tidligt levende Medlem af Gruppen havde. Paa den anden Side ligner af alle Pung- dyr, som Hr. Waterhouse bemærker, Vombatten (Phascolomys) nær- mest ikke en enkelt Art af Gnaverne, men Gnaverne i det hele taget. Men i dette Tilfælde er der stærk Mistanke om, at Ligheden kun er analog og har sin Grund i, at Vombatten er bleven tillempet til Gnavervaner. Den ældre de Candolle har gjort næsten lignende Iagttagelser om den almindelige Natur, som Slægtskabet mellem for- skellige Plantefamilier har. Ved Hjælp af Formeringen og den trinvise Karakterdivergens, der findes hos Arter, som nedstammer fra en fælles Stamform, i Forbindelse med deres Vedholden ved nogle Karakterer, de ved Arv har fælles, kan vi forstaa de yderst indviklede og til alle Sider udstraalende Slægtskabsforhold, ved hvilke alle Medlem- mer af samme Familie, ogsaa Medlemmer af endnu højere Grup- per er forbunden med hinanden. Thi den fælles Stamform for en hel Familie, som nu ved Uddøen er faldet i bestemt ad- skilte Grupper og Undergrupper, vil have nedarvet nogle af sine Karakterer modificerede paa forskellige Maade og i alle Grader til alle Arterne, og de vil som en Følge heraf være beslægtede med hinanden ad Omveje og ved Afstamningslinier af forskellig Længde, hvilke Linier, hvad man kan se af den Tavle, vi saa ofte har hen- vist til, samles endnu langt længere tilbage. Ligesom det er vanske- ligt at eftervise det kødelige Slægtskab mellem talrige Slægtninge af en gammel Adelsfamilie selv ved Hjælp af et Stamtræ og næsten umuligt uden et saadant at gøre det, saaledes vil man indse, at det har været overordentlig vanskeligt for Naturforskerne uden et Stam- 28’