Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
435
alle Gnavere, Viscachaen med indbefattet, er et Sideskud fra et eller
andet gammelt Pungdyr, der naturligvis vil have været mere eller
mindre intermediært i Karakter i Sammenligning med alle nulevende
Pungdyr. Eller at baade Gnavere og Pungdyr nedstammer fra en
fælles Stamform, og at saa begge Grupper siden er undergaaet
megen Modifikation i indbyrdes afvigende Retninger. Hvilken af
disse Betragtningsmaader vi end vælger, maa vi antage, at Visca-
chaen ved Arv har beholdt mere af sin gamle Stamforms Karakter,
end de andre Gnavere har, og derfor er den ikke særlig beslægtet
med et eller andet nulevende Pungdyr, men indirekte med alle eller
næsten alle Pungdyr derved, at den til Dels har beholdt de Karak-
terer, som deres fælles Stamform eller et eller andet tidligt levende
Medlem af Gruppen havde. Paa den anden Side ligner af alle Pung-
dyr, som Hr. Waterhouse bemærker, Vombatten (Phascolomys) nær-
mest ikke en enkelt Art af Gnaverne, men Gnaverne i det hele
taget. Men i dette Tilfælde er der stærk Mistanke om, at Ligheden
kun er analog og har sin Grund i, at Vombatten er bleven tillempet
til Gnavervaner. Den ældre de Candolle har gjort næsten lignende
Iagttagelser om den almindelige Natur, som Slægtskabet mellem for-
skellige Plantefamilier har.
Ved Hjælp af Formeringen og den trinvise Karakterdivergens,
der findes hos Arter, som nedstammer fra en fælles Stamform, i
Forbindelse med deres Vedholden ved nogle Karakterer, de ved
Arv har fælles, kan vi forstaa de yderst indviklede og til alle
Sider udstraalende Slægtskabsforhold, ved hvilke alle Medlem-
mer af samme Familie, ogsaa Medlemmer af endnu højere Grup-
per er forbunden med hinanden. Thi den fælles Stamform for
en hel Familie, som nu ved Uddøen er faldet i bestemt ad-
skilte Grupper og Undergrupper, vil have nedarvet nogle af sine
Karakterer modificerede paa forskellige Maade og i alle Grader til
alle Arterne, og de vil som en Følge heraf være beslægtede med
hinanden ad Omveje og ved Afstamningslinier af forskellig Længde,
hvilke Linier, hvad man kan se af den Tavle, vi saa ofte har hen-
vist til, samles endnu langt længere tilbage. Ligesom det er vanske-
ligt at eftervise det kødelige Slægtskab mellem talrige Slægtninge af
en gammel Adelsfamilie selv ved Hjælp af et Stamtræ og næsten
umuligt uden et saadant at gøre det, saaledes vil man indse, at det
har været overordentlig vanskeligt for Naturforskerne uden et Stam-
28’