Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

436 træ at beskrive de forskellige Slægtskabsforhold, som de finder mel- lem mange nulevende og uddøde Medlemmer af en og samme stor naturlig Klasse. Uddøen har, som vi har set i det fjerde Kapitel, haft væsentlig Del i at danne og udvide de Mellemrum, der findes mellem de for- skellige Grupper i hver enkelt Klasse. Vi kan saaledes forklare den Bestemthed, med hvilken hele Klasser adskiller sig fra hinanden (f. Eks. Fugleklassen fra alle de andre Hvirveldyrklasser), ved at antage, at mange gamle Livsformer er gaaet aldeles til Grunde, og gennem disse uddøde Livsformer var Fuglenes tidlige Forfædre for- dum forbunden med de tidlige Stamformer til andre og paa den Tid mindre differentierede Hvirveldyrklasser. Der har fundet mindre fuldstændig Uddøen Sted for de Livsformers Vedkommende, som engang forbandt Fiskene og Padderne. Der har været endnu mindre Uddøen i nogle andre Klasser f. Eks. Krebsdyrenes; thi her er de mest vidunderlige forskellige Former endnu forbunden med hinan- den ved en lang og kun delvis brudt Række af indbyrdes beslægtede Former. Uddøen har kun adskilt Grupperne, den har paa ingen Maade dannet dem; thi dersom hver eneste Form, som nogensinde har levet paa denne Jord, pludselig viste sig igen, saa vilde dog alligevel en naturlig Klassifikation eller i det mindste en naturlig Omordning være mulig, om det end vilde være ganske umuligt at finde Bestemmelser, ved hvilke de enkelte Grupper kunde holdes ude fra hinanden. Vi kan se dette ved at vende tilbage til Tavlen. Bogstaverne A til L kan forestille elleve siluriske Slægter, af hvilke nogle har frembragt store Grupper af modificerede Efterkommere, af hvilke hvert eneste Led i hver eneste Gren og Sidegren endnu antages at være i Live, og de enkelte Led antages ikke at være skilt fra hinanden ved større Spring, end der er mellem de aller fineste Varieteter. I saa Tilfælde vilde det være ganske umuligt at give Be- stemmelser, ved hvilke de forskellige Medlemmer af de forskellige Grupper kunde adskilles fra deres mere umiddelbare Forældre og Efterkommere. Dog vilde Anordningen paa Tavlen stadig være rigtig og naturlig; thi ifølge Arvelighedsprincipet vil alle de Former, der nedstammer f. Eks. fra A, have noget fælles. Paa et Træ kan man adskille denne eller hin Gren, endskønt de dér, hvor selve Gaffel- delingen er, forenes og gaar over i hinanden. Vi kan ikke, som jeg har sagt, bestemt begrænse de forskellige Grupper; men vi kan ud-