Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
437
vælge Typer eller Former, der repræsenterer de fleste af hver
enkelt Gruppes Karakterer, enten saa Gruppen er stor eller lille,
og saaledes give en almindelig Forestilling om Værdierne af For-
skellighederne mellem dem. Dette er, hvad vi vilde blive nødt
til, dersom det nogensinde lykkedes os at samle alle de Former i en
Klasse, som har levet alle Tider og alle Steder. Vi vil ganske sikkert
aldrig blive saa heldige at faa en saa fuldstændig Samling. Ikke
desto mindre nærmer vi os i visse Klasser til dette Maal, og Milne
Edwards har for nylig i en dygtig Afhandling hævdet Vigtigheden
af at betragte Typerne, hvad enten vi kan adskille og begrænse de
Grupper, til hvilke saadanne Typer hører, eller vi ikke kan det.
Endelig har vi set, at Kvalitetsvalget, som resulterer af Til-
værelseskampen, og som næsten uundgaaeligt fører til Uddøen og
Karakterdivergens hos en herskende Stamarts Efterkommere, for-
klarer det, der er det store og fælles Træk for alle organiske Væse-
ners Slægtskab, det nemlig, at de ordnes i Grupper og Undergrup-
per. Vi benytter Afstamningsforholdet til Klassifikation af Individer
af begge Køn og af alle Alderstrin hos den enkelte Art, selv om
disse forskellige Led kun har faa Karakterer fælles med hverandre.
Vi benytter Afstamningen til at sætte Varieteterne paa deres Plads,
hvor forskellige de saa er fra deres Forældre, og jeg tror, at Af-
stamningsforholdet er det skjulte Bindeled, som Naturforskerne har
søgt i Begrebet naturligt System. Naar man har denne Forestil-
ling om det naturlige System, at det, saa vidt det har kunnet ud-
føres, er genealogisk i dets Anordning, og idet Forskelsgraderne er
udtrykt ved Begreberne Slægter, Familier, Ordener o. s. v., saa
kan vi forstaa de Regler, som vi maa holde os efterrettelige ved vor
Klassifikation. Vi kan forstaa, hvorfor vi sætter mere Pris paa visse
Ligheder end paa andre; hvorfor vi bruger rudimentære og unyttige
Organer eller andre af ringe fysiologisk Betydning; hvorfor v.i, naar
vi skal finde Slægtskabsforholdet mellem to Grupper, haardnakket
forkaster analoge eller adaptive Karakterer og dog bruger de samme
Karakterer indenfor Grænserne af den samme Gruppe. Vi kan tyde-
ligt se, hvorfor alle levende og uddøde Former kan grupperes sam-
men indenfor nogle faa store Klasser, og hvorfor de forskellige Med-
lemmer af hver enkelt Klasse er forbunden med hinanden ved de
mest indviklede og til alle Sider udstraalende Slægtskabslinier. Vi
vil rimeligvis aldrig faa gjort Rede paa det højst forviklede Væv af