Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
437 vælge Typer eller Former, der repræsenterer de fleste af hver enkelt Gruppes Karakterer, enten saa Gruppen er stor eller lille, og saaledes give en almindelig Forestilling om Værdierne af For- skellighederne mellem dem. Dette er, hvad vi vilde blive nødt til, dersom det nogensinde lykkedes os at samle alle de Former i en Klasse, som har levet alle Tider og alle Steder. Vi vil ganske sikkert aldrig blive saa heldige at faa en saa fuldstændig Samling. Ikke desto mindre nærmer vi os i visse Klasser til dette Maal, og Milne Edwards har for nylig i en dygtig Afhandling hævdet Vigtigheden af at betragte Typerne, hvad enten vi kan adskille og begrænse de Grupper, til hvilke saadanne Typer hører, eller vi ikke kan det. Endelig har vi set, at Kvalitetsvalget, som resulterer af Til- værelseskampen, og som næsten uundgaaeligt fører til Uddøen og Karakterdivergens hos en herskende Stamarts Efterkommere, for- klarer det, der er det store og fælles Træk for alle organiske Væse- ners Slægtskab, det nemlig, at de ordnes i Grupper og Undergrup- per. Vi benytter Afstamningsforholdet til Klassifikation af Individer af begge Køn og af alle Alderstrin hos den enkelte Art, selv om disse forskellige Led kun har faa Karakterer fælles med hverandre. Vi benytter Afstamningen til at sætte Varieteterne paa deres Plads, hvor forskellige de saa er fra deres Forældre, og jeg tror, at Af- stamningsforholdet er det skjulte Bindeled, som Naturforskerne har søgt i Begrebet naturligt System. Naar man har denne Forestil- ling om det naturlige System, at det, saa vidt det har kunnet ud- føres, er genealogisk i dets Anordning, og idet Forskelsgraderne er udtrykt ved Begreberne Slægter, Familier, Ordener o. s. v., saa kan vi forstaa de Regler, som vi maa holde os efterrettelige ved vor Klassifikation. Vi kan forstaa, hvorfor vi sætter mere Pris paa visse Ligheder end paa andre; hvorfor vi bruger rudimentære og unyttige Organer eller andre af ringe fysiologisk Betydning; hvorfor v.i, naar vi skal finde Slægtskabsforholdet mellem to Grupper, haardnakket forkaster analoge eller adaptive Karakterer og dog bruger de samme Karakterer indenfor Grænserne af den samme Gruppe. Vi kan tyde- ligt se, hvorfor alle levende og uddøde Former kan grupperes sam- men indenfor nogle faa store Klasser, og hvorfor de forskellige Med- lemmer af hver enkelt Klasse er forbunden med hinanden ved de mest indviklede og til alle Sider udstraalende Slægtskabslinier. Vi vil rimeligvis aldrig faa gjort Rede paa det højst forviklede Væv af