Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
438 Slægtskab, der er mellem en eller anden Klasses Medlemmer; men naar vi har en bestemt Genstand for Øje og ikke gaar og spejder efter en ukendt Skabelsesplan, kan vi have Haab om at gøre sikre om end langsomme Fremskridt. Professor Häckel har for nylig i sin „Générelle Morphologie“ og i adskillige andre Værker brugt sine store Kundskaber og sin store Dygtighed til at udfinde det, han kalder Fylogeni eller alle de orga- niske Væseners Afstamningslinier. Ved Dannelsen af de forskellige Rækker stoler han navnlig paa de embryologiske Karakterer, men tager ogsaa de homologe og rudimentære Organer til Hjælp, ligesom han ogsaa tager Hensyn til de paa hinanden følgende Perioder, i hvilke de forskellige Livsformer første Gang viste sig i vore geolo- giske Formationer. Han har saaledes dristig gjort en stor Begyndelse og viser os, hvorledes Klassifikationen i Fremtiden vil blive behandlet. Morfologi. Vi har set, at Medlemmerne af samme Klasse, uafhængig af deres Livsvaner, ligner hinanden i deres Organisations Hovedtræk. Denne Lighed udtrykkes ofte ved Betegnelsen „Typens Enhed“, det er: ved at sige, at de forskellige Dele og Organer hos Klassens forskellige Arter er homologe. Hele Sagen rummes i den alminde- lige Betegnelse Morfologi. Den er den mest interessante Afdeling af Naturhistorien, ja man kan sige om den, at det er selve dens Sjæl. Hvad kan være mere mærkeligt, end at Menneskets Haand, der er dannet til at gribe med, Muldvarpens, der er dannet til at grave, Hestens Ben, Hvalens Luffer og Flaggermusens Vinger, at alt dette er indrettet efter den samme Model og indeholder de samme Ben i de samme forskellige Stillinger? Geoffroy St. Hilaire har stærkt hævdet de homologe Deles indbyrdes Stillings og For- bindelses Vigtighed; de kan afvige fra hinanden i næsten hvilken som helst Grad i Form og Størrelse, og dog vil de forblive for- bunden med hinanden i den samme uforanderlige Orden. Vi finder f. Eks. aldrig Overarmen og Underarmsbenene eller Laarben og Skinneben ombyttede med hinanden, derfor kan man give de homo- loge Ben de samme Navne hos vidt forskellige Dyr. Den samme store Lov møder os i Indretningen af Insekternes Munddele: hvad kan være mere forskelligt end Sfinx-Aftensværmerens uhyre lange