Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
438
Slægtskab, der er mellem en eller anden Klasses Medlemmer; men
naar vi har en bestemt Genstand for Øje og ikke gaar og spejder
efter en ukendt Skabelsesplan, kan vi have Haab om at gøre sikre
om end langsomme Fremskridt.
Professor Häckel har for nylig i sin „Générelle Morphologie“ og
i adskillige andre Værker brugt sine store Kundskaber og sin store
Dygtighed til at udfinde det, han kalder Fylogeni eller alle de orga-
niske Væseners Afstamningslinier. Ved Dannelsen af de forskellige
Rækker stoler han navnlig paa de embryologiske Karakterer, men
tager ogsaa de homologe og rudimentære Organer til Hjælp, ligesom
han ogsaa tager Hensyn til de paa hinanden følgende Perioder, i
hvilke de forskellige Livsformer første Gang viste sig i vore geolo-
giske Formationer. Han har saaledes dristig gjort en stor Begyndelse
og viser os, hvorledes Klassifikationen i Fremtiden vil blive behandlet.
Morfologi.
Vi har set, at Medlemmerne af samme Klasse, uafhængig af
deres Livsvaner, ligner hinanden i deres Organisations Hovedtræk.
Denne Lighed udtrykkes ofte ved Betegnelsen „Typens Enhed“,
det er: ved at sige, at de forskellige Dele og Organer hos Klassens
forskellige Arter er homologe. Hele Sagen rummes i den alminde-
lige Betegnelse Morfologi. Den er den mest interessante Afdeling
af Naturhistorien, ja man kan sige om den, at det er selve dens
Sjæl. Hvad kan være mere mærkeligt, end at Menneskets Haand,
der er dannet til at gribe med, Muldvarpens, der er dannet til at
grave, Hestens Ben, Hvalens Luffer og Flaggermusens Vinger,
at alt dette er indrettet efter den samme Model og indeholder de
samme Ben i de samme forskellige Stillinger? Geoffroy St. Hilaire
har stærkt hævdet de homologe Deles indbyrdes Stillings og For-
bindelses Vigtighed; de kan afvige fra hinanden i næsten hvilken
som helst Grad i Form og Størrelse, og dog vil de forblive for-
bunden med hinanden i den samme uforanderlige Orden. Vi finder
f. Eks. aldrig Overarmen og Underarmsbenene eller Laarben og
Skinneben ombyttede med hinanden, derfor kan man give de homo-
loge Ben de samme Navne hos vidt forskellige Dyr. Den samme
store Lov møder os i Indretningen af Insekternes Munddele: hvad
kan være mere forskelligt end Sfinx-Aftensværmerens uhyre lange