Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
439
spiraldannede Snabel, Biens eller Tægens underligt tilbagebøjede og
Billens store Kindbakker? — dog er alle disse Organer, der tjener
saa vidt forskellige Øjemed, dannede ved utallige smaa Modifika-
tioner af en Overlæbe, Kindbakker og to Par Kæbeflige. Den sam-
me Lov er den styrende i Indretningen af Krebsdyrenes Munde og
Lemmer. Saaledes er det ogsaa med Planternes Blomster.
Intet kan være mere haabløst end at forsøge at forklare denne
Lighed i Bygning hos Medlemmer af samme Klasse ved Hjælp af
Nytteteorien eller Læren om de endelige Aarsager. At Forsøget er
haabløst, er udtrykkelig blevet indrømmet af Owen i hans højst
interessante Værk om „Lemmernes Natur“. Efter den almindelige
Betragtningsmaade, den, at hvert enkelt Væsen er Resultatet af en
egen Skabelsesakt, kan vi kun sige, at saaledes er det; — at det
har behaget Skaberen at indrette alle Dyr og Planter i hver stor
Klasse efter en ensformig Plan; men dette er ikke nogen viden-
skabelig Forklaring.
Forklaringen er derimod tydelig nok, naar man holder paa Teo-
rien om Udvælgelsen af paa hinanden følgende smaa Modifikationer,
idet hver enkelt Modifikation paa en eller anden Maade er held-
bringende for den modificerede Form, men ofte ved Korrelation
paavirkede andre Dele af Organisationen. I Forandringer af denne
Natur vil der være liden eller ingen Tendens til at forandre den op-
rindelige Model eller til at omsætte Delene. Benene i et Lem kan
blive forkortede og gjort flade i en hvilken som helst Grad, idet de
paa samme Tid bliver indhyllede i en tyk Hinde, saa de kommer
til at tjene som Finne; eller en Fod med Svømmehud kunde faa alle
sine Ben eller visse Ben forlængede saa eller saa meget, idet Hin-
den, som forbandt dem, voksede med, og saaledes kunde Foden
komme til at blive en Vinge, og dog vilde al denne Modifikation
ikke stræbe at forandre Benstilladset eller afstedkomme en Om-
postering af de enkelte Dele. Dersom vi antager, at en tidlig Stam-
form — man kunde kalde den Urtypen — til alle Pattedyr havde
sine Lemmer indrettede efter den nuværende almindelige Plan, til
hvad Øjemed de saa maatte være bestemt, saa vil vi straks fatte
den fulde Betydning af Lemmernes homologe Konstruktion hele
Klassen igenem. Saaledes er det ogsaa med Insekternes Munde. Vi
behøver kun at antage, at deres fælles Stamform havde en Over-
læbe, Kindbakker og to Par Kæber, hvilke Dele maaske var meget