Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

439 spiraldannede Snabel, Biens eller Tægens underligt tilbagebøjede og Billens store Kindbakker? — dog er alle disse Organer, der tjener saa vidt forskellige Øjemed, dannede ved utallige smaa Modifika- tioner af en Overlæbe, Kindbakker og to Par Kæbeflige. Den sam- me Lov er den styrende i Indretningen af Krebsdyrenes Munde og Lemmer. Saaledes er det ogsaa med Planternes Blomster. Intet kan være mere haabløst end at forsøge at forklare denne Lighed i Bygning hos Medlemmer af samme Klasse ved Hjælp af Nytteteorien eller Læren om de endelige Aarsager. At Forsøget er haabløst, er udtrykkelig blevet indrømmet af Owen i hans højst interessante Værk om „Lemmernes Natur“. Efter den almindelige Betragtningsmaade, den, at hvert enkelt Væsen er Resultatet af en egen Skabelsesakt, kan vi kun sige, at saaledes er det; — at det har behaget Skaberen at indrette alle Dyr og Planter i hver stor Klasse efter en ensformig Plan; men dette er ikke nogen viden- skabelig Forklaring. Forklaringen er derimod tydelig nok, naar man holder paa Teo- rien om Udvælgelsen af paa hinanden følgende smaa Modifikationer, idet hver enkelt Modifikation paa en eller anden Maade er held- bringende for den modificerede Form, men ofte ved Korrelation paavirkede andre Dele af Organisationen. I Forandringer af denne Natur vil der være liden eller ingen Tendens til at forandre den op- rindelige Model eller til at omsætte Delene. Benene i et Lem kan blive forkortede og gjort flade i en hvilken som helst Grad, idet de paa samme Tid bliver indhyllede i en tyk Hinde, saa de kommer til at tjene som Finne; eller en Fod med Svømmehud kunde faa alle sine Ben eller visse Ben forlængede saa eller saa meget, idet Hin- den, som forbandt dem, voksede med, og saaledes kunde Foden komme til at blive en Vinge, og dog vilde al denne Modifikation ikke stræbe at forandre Benstilladset eller afstedkomme en Om- postering af de enkelte Dele. Dersom vi antager, at en tidlig Stam- form — man kunde kalde den Urtypen — til alle Pattedyr havde sine Lemmer indrettede efter den nuværende almindelige Plan, til hvad Øjemed de saa maatte være bestemt, saa vil vi straks fatte den fulde Betydning af Lemmernes homologe Konstruktion hele Klassen igenem. Saaledes er det ogsaa med Insekternes Munde. Vi behøver kun at antage, at deres fælles Stamform havde en Over- læbe, Kindbakker og to Par Kæber, hvilke Dele maaske var meget