Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

493 handlet det videnskabeligt, Buffon. Men da hans Meninger skiftede overordentlig meget til forskellige Tider, og da han ikke indlader sig paa Grundene til Arternes Omformning og heller ikke omtaler Maaden, hvorpaa den er bleven iværksat, behøver jeg ikke her at omtale ham detaljeret. Lamarck var den første, hvis Anskuelser om dette Spørgsmaal vakte megen Opmærksomhed. Denne med Rette berømte Natur- forsker forelagde først i 1801 Offentligheden sine Anskuelser. Han udvidede dem meget i 1809 i sin „Philosophie zoologique“ og siden 1815 i Indledningen til sin „Histoire naturelle des animaux sans vertébres“. I disse Værker fremsætter han den Lære, at alle Arter, Mennesket indbefattet, nedstammer fra andre Arter. Han har den store Fortjeneste at have henledt Opmærksomheden paa Sandsynlig- heden af, at alle Forandringer i den organiske saa vel som i den uorganiske Verden var Resultatet af en Lov og ikke af en mirakuløs Indblander). Lamarck synes hovedsagelig at være bleven ført til sin Antagelse af Arternes gradvise Forandring ved Vanskeligheden af at skelne mellem Art og Varietet, ved de næsten fuldkomne Over- gangsrækker, der findes i visse Grupper, og ved Analogi med Hus- dyr og dyrkede Planter. Med Hensyn til de Midler, ved hvilke Modi- fikationen skulde bevirkes, saa tilskrev han de fysiske Livsbetingel- sers direkte Indvirkning noget, Krydsningen af de allerede eksiste- rende Former noget og Brug og Ikke-Brug d. v. s. Virkningen af Sædvaner meget. Denne sidste Magt synes han at tilskrive alle de smukke Tillempelser i Naturen; — saaledes mener han, at Giraffen har faaet sin lange Hals af at strække sig efter Træernes Grene. Men han troede ogsaa paa en fremadskridende Udviklingslov, og da alle Livets Former saaledes stræber at gaa fremad, saa hævder han for at forklare, at der den Dag i Dag findes simple Organismer, at saadanne Former frembringes spontant*). *) Jeg har taget Angivelsen af Lamarcks første Offentliggørelse fra Isid. Geoffroy St. Hilaire’s udmærkede Historie om Meningerne om dette Spørgsmaal (Hist. Nat. Générale, tom. II,p. 405, 1859). I dette Værk er der givet en fuldstændig Beretning om Buffons Meninger om samme Emne. Det er mærkeligt, i hvor høj Grad min Bedstefader Dr. Erasmus Darwin anticiperede Lamarcks Betragtningsmaade og fejlagtige Begrundelse i sin „Zoonomia" (vol. I, p. 500—510, udkom 1794). Ifølge Isid. Geoffroy er der ingen Tvivl om, at Goethe var en stærk Tilhænger af lignende Anskuelser, hvad der ogsaa fremgaar af Indledningen til et Værk, skrevet 1794 og 1795,