Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
kilde, og dog var han skinsyg paa mange Omraader. Jeg besøgte ham
et Par Gange, før jeg tog afsted med „Beagle“, og en Gang bad
han mig om at kigge i et Mikroskop og beskrive, hvad jeg saa. Det
gjorde jeg, og saavidt jeg husker, saa jeg nogle underlige Proto-
plasmastrømninger i en Plantecelle. Jeg spurgte ham, hvad det var
for noget, men han svarede: „Ja, se det er nu min lille Hemme-
lighed.“
Han var i Stand til de mest ædelmodige Handlinger. Selv da
han blev gammel og svag og vanskelig kunde taale nogen Anstren-
gelse, besøgte han daglig, som Hooker fortalte mig, en af sine
gamle Tjenere, som han nu understøttede, og skønt denne boede et
godt Stykke borte, kom Brown trofast og læste højt for ham. Noget
saadant er nok til at tage Brodden fra enhver videnskabelig Gerrig-
hed og Skinsyge.
Jeg maa her omtale et Par andre fremragende Mænd, som jeg
undertiden kom sammen med; men jeg har ikke noget videre inter-
essant at fortælle om dem. Jeg nærede dyb Ærbødighed for Sir J.
Herschel og havde undertiden den store Glæde at spise til Middag
hos ham, saavel i hans henrivende Bopæl paa Kap det gode Haab
som senere, da han boede i London. Jeg saa ham ogsaa ved enkelte
andre Lejligheder. Han sagde ikke meget, men ethvert af hans Ord
var værd at lægge Mærke til.
Jeg traf ogsaa engang ved en Frokost hos Sir R. Murchison den
berømte Humboldt, som havde gjort mig den Ære at ytre et Ønske
om at være sammen med mig. Den store Mand skuffede mig en
lille Smule, men mine Forventninger har rimeligvis været lovlig
store. Jeg husker ikke meget fra vor Sammenkomst, andet end at
Humboldt var meget livlig og talte meget.
minder mig om Buckle, som jeg engang var sammen med
hos Hensleigh Wedgwood. Det glædede mig meget at høre om hans
Maade at samle Kendsgerninger paa. Han fortalte mig, at han købte
alle de Bøger, som han læste, og udarbejdede en fuldstændig For-
tegnelse til hver af dem over de Kendsgerninger, som han mente
kunde komme ham til Gode, og at han altid kunde huske, i hvilken
Bog han havde læst en bestemt Ting, da hans Hukommelse var
ganske udmærket. Jeg spurgte ham, hvorledes han straks kunde be-
dømme, om en Kendsgerning var nyttig for ham, og han svarede,
at det vidste han ikke noget om, det var en Slags Instinkt, der ledede