Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

35 ham. Naar han saalcdes tog Uddrag, var han i Stand til at skaffe Henvisninger til en utrolig Mængde Emner, saaledes som man ser det i hans „History of Civilisation“. Denne Bog forekom mig meget interessant,” og jeg læste den to Gange, men jeg tvivler paa, at hans Generalisationer er noget værd. Buckle talte meget, og naar han havde Ordet, sagde jeg ikke noget, hvilket ogsaa var umuligt, da han ikke holdt nogle Pavser. Da Mrs. Farrer begyndte at synge, sprang han op og sagde, at hende maatte jeg høre, men da jeg var gaaet, vendte han sig til en af de tilstedeværende og sagde: „Hør, ved De hvad, Mr. Darwins Bøger er meget bedre end hans Konversation." — Min Broder hørte det nemlig ganske tilfældigt. Af andre store Literater traf jeg ogsaa engang, hos Provst Mil- man, Sidney Smith. Der var noget uforklarligt morsomt i hvert ene- ste Ord, han sagde. Maaske det for en Del havde sin Grund i, at man ventede sig noget morsomt af ham. Han fortalte om Lady Cork, som dengang var meget gammel. Det var denne Dame, som han sagde, der engang blev saa rørt over en af hans Prædikener om at give Almisse, at hun laante en Guinea af en Ven for at lægge den i Kirkebøssen. Desuden tilføjede han: „Forøvrigt er det den almindelige Mening, at min kære, gamle Veninde Lady Cork er ble- ven overset“, og han sagde det paa en saadan Maade, at man ikke nogensinde kunde være i Tvivl om, at han mente, at hans kære, gamle Veninde var bleven overset af Fanden. Men hvorledes han fik den Mening ind i sine Ord, kender jeg ikke. Ligeledes traf jeg engang Macaulay hos Historikeren Lord Stan- hope, og da der kun var én Herre til ved Middagen, havde jeg rig Lejlighed til at bemærke hans Konversation, og han var meget be- hagelig. Han talte aldeles ikke for meget, skønt en saadan Mand ellers ikke kunde tale for meget, naar han, som Tilfældet var, lod andre bestemme Genstanden for Samtalen. Lord Stanhope gav mig en Gang et interessant lille Bevis paa Macaulay’s udmærkede og aldrig svigtende Hukommelse: Der kom ofte mange Historikere i Lord Stanhope’s Hus, og naar de diskute- rede forskellige Emner, kunde de undertiden afvige fra Macaulay’s Meninger; tidligere søgte de saa en eller anden Bog for at se, hvem der havde Ret, men senere hen var der ingen, der tvivlede; naar Macaulay havde udtalt sig, var Sagen afgjort.