Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

89 tidligt, da den derved faacr Lei'lkghed til at buffe sig allerede om Efteraaret. — Lige saa stor Meningsforskjellighed der herfler i dette Punkt, er der ogsaa med Hensyn til Tiden at der bor saaes. Efter gammel Skik saaedes meget seent, tildeels vistnok fordi 2Cvret overalt blev opgivet, og man derfor befrygtede, at Kreaturerne ffulde ffade den formeget; — paa den senere Tid har man saaet tidligere, og i Almindelighed ansees Midten af September for at være den bedste Tid, dog have Nogle i de sidste Aar saaet i August Maaned. Den tidlige Saaening har den Fordeel, at Planterne blive stærke for Vinter, og altsaa desto bedre kunne modstaae ugunstigt Vekr, hvilket ofte indtræffer om Foraaret hos os, da det fryser om Natten, og toer om Dagen. Fremdeles maa anfores, at den tidligt saaede Sæd dækker Jorden hurtigt om Foraaret, hvilket er meget vigtigt under den hyppigt indtræffende Foraarstorke, da Jorden derved ikke tørres saa stærkt, men holder mere paa Væden. Endnu er der en Omstændighed, som paa Leerjord og især i Skovegne tilraader tidlig Saaening, nemlig at Jorden er langt lettere at behandle i August og Begyndelsen af September, end senere; thi saa længe Varmen er i Veiret, kan Jorden hurtigt tørres, og om ogsaa en Negn ind- træffer, er den dog snart igjeu begvem til at behandles; senere derimod kan en ubetydelig Negn for flere Dage standse Arbeidct med dens Behandling. Paa den anden Side kan det dog neppe negtes, at den meget tidlige Rugsaaening kan paa meget geile Jorder have sine Mislig- beder. Hos en Bonde saae jeg i Begyndelsen af October 1839 saa ftæi'f Rug, at den laae henad Jorden, som om den havde været tromlet. 5 Sommeren 1810 var den derimod kun tynd, men havde dog lange Vipper. — Dog var denne Mand ikke den Eneste, der havde saaet saa tidligt; men de Andre havde ladet deres Faar t tørt Veir gaae paa Rugen, hvilket vist gavner den meget; thi derved afædes Bladene uden at Hjertet tages med, saafremt man ikke sætter for mange paa een Gang paa den. Sidste Efteraar blev der ogsaa gjoct et Forsog med at omhugge tidligt saaet Vintersæd forst i November, hvormed der staldfodredes; dette synes hensigtsmæssigt, og der viste sig ingen Forffjel paa Rugen. lade store Kreaturer gaae paa Sæden, kan ikke billiges, da de efterlade for dybe Traad