Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
90 og let sammentræde Vandsurerne. — Dersom der skulde indtræffe meget vaade Eftcraar, saa at man ikke kunde lade Faar gaae paa Rugen, saa vil man dog rimelkgviis ved en Harve i Frostveir kunne losrive den Skorpe, som de raadnede Blade danne, og derved afhjælpe den Skade, som hiin kunde foraarsage *). Nogle have ogsaa villet paastaae, at den tidligt saaede Rug blev vel svær, men ikke givtig; at den i Almindelighed bliver lang i Straaet, er ganske rigtigt, ligesom at der ikke af den kan tærskes saa meget paa en Dag fom af mere kortstraaet; men at den efter Areal ffulde give færre Fold, er vist langt fra at være sikkert; tvertimod paastaae de, som i lang Tid have brugt den tidlige Saaening, at de altid i den Henseende have været tilfredse. Af Hvede dyrkes sædvanligt den brune; men vi kunne ikke ncevne nogen enkelt Art af den, thi de forskjellige Arter af bruun Hvede sindes blandede mellem hverandre, og ere dog ikke engang altid frie for Stænk af den hvide. For nogle Aac siden begyndte den hvide saakaldte polske Hvede at dyrkes; men Erfaringen syntes her at vise, at den ikke er saa haardfor som den brune, især kan den vanskelig modstaae en ugunstig Vinter eller Foraar, og ben er næsten aldeles aflagt igjen. En anden Slags hvid Hvede, den saakaldte „Wiltingthonske", er i det Smaa blevet forsagt, og lader det til, at den vil kunne dyrkes med mere Held hos os. Hvedens Plads er iioesten altid i reen og gjodct Brak, kun sieldent saaes den i benyttet Brak eller i Rapsstubbe; Saaetiden er sædvanlig sidst i September, dog ofte senere, og er den brugelige Udsæd fra en Tonde til ti Skjepper **), •) I Vinteren 18|j; var der ogsaa paa nitn Rug flere Pletter, hvor Bladene vare sorraadnede og laae i en Kage, men uden at jeg i mindste Maade fandt tynde Pletter sammesteds, da vi hostede den. f!>) Dersom man kunde antage, at samme Udsæd var passende i England og Danmark, da var den her nævnte altfor høi; thi efter Uoungs anstillede sammenlignende Forsøg vilde 6| Skjcppc være rigtigst Udsæd; men vi kunne neppe vente samme Resultat af Forsøg her som i England; derimod maae vi beklage, at vi ikke i Danmark have sammenlignende Forsøg i denne Henseende.