Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
og let sammentræde Vandsurerne. — Dersom der skulde indtræffe
meget vaade Eftcraar, saa at man ikke kunde lade Faar gaae paa
Rugen, saa vil man dog rimelkgviis ved en Harve i Frostveir
kunne losrive den Skorpe, som de raadnede Blade danne, og derved
afhjælpe den Skade, som hiin kunde foraarsage *).
Nogle have ogsaa villet paastaae, at den tidligt saaede Rug
blev vel svær, men ikke givtig; at den i Almindelighed bliver lang i
Straaet, er ganske rigtigt, ligesom at der ikke af den kan tærskes
saa meget paa en Dag fom af mere kortstraaet; men at den efter
Areal ffulde give færre Fold, er vist langt fra at være sikkert;
tvertimod paastaae de, som i lang Tid have brugt den tidlige
Saaening, at de altid i den Henseende have været tilfredse.
Af Hvede dyrkes sædvanligt den brune; men vi kunne ikke
ncevne nogen enkelt Art af den, thi de forskjellige Arter af bruun
Hvede sindes blandede mellem hverandre, og ere dog ikke engang altid
frie for Stænk af den hvide. For nogle Aac siden begyndte den
hvide saakaldte polske Hvede at dyrkes; men Erfaringen syntes her
at vise, at den ikke er saa haardfor som den brune, især kan den
vanskelig modstaae en ugunstig Vinter eller Foraar, og ben er næsten
aldeles aflagt igjen. En anden Slags hvid Hvede, den saakaldte
„Wiltingthonske", er i det Smaa blevet forsagt, og lader det til, at
den vil kunne dyrkes med mere Held hos os.
Hvedens Plads er iioesten altid i reen og gjodct Brak, kun
sieldent saaes den i benyttet Brak eller i Rapsstubbe; Saaetiden er
sædvanlig sidst i September, dog ofte senere, og er den brugelige
Udsæd fra en Tonde til ti Skjepper **),
•) I Vinteren 18|j; var der ogsaa paa nitn Rug flere Pletter, hvor
Bladene vare sorraadnede og laae i en Kage, men uden at jeg i
mindste Maade fandt tynde Pletter sammesteds, da vi hostede den.
f!>) Dersom man kunde antage, at samme Udsæd var passende i England
og Danmark, da var den her nævnte altfor høi; thi efter Uoungs
anstillede sammenlignende Forsøg vilde 6| Skjcppc være rigtigst Udsæd;
men vi kunne neppe vente samme Resultat af Forsøg her som i
England; derimod maae vi beklage, at vi ikke i Danmark have
sammenlignende Forsøg i denne Henseende.