Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

91 Førend Hveden saaes, syltes den som oftest; Dette skeer enten med Sildelage og Kalk, eller, istedetfor Sildelage, Saltlage eller Salt og Vand, eller ogsaa bruges Vitriol (circa 8 Pd. pr. Tonde) og Salt eller Vitriol og Kalk. Mange sætte stor Priis paa denne Syltning, og antage, nt Hvede kan ikke lykkes, naac denne for- sommes; dog synes enkelte Forsog med Hvede, som ikke har været syltet, at bevise, at den er ligegyldig. I Thaers Beskrivelse af det engelske Agerbrug anføres, at de engelfle Landmænd ingen Tro have paa Syltningen, da Erfaringen har viist dem denne som al- deles ligegyldig; et Fjerdingkar Kalk eller otte Lod Vitriol skulde man hcllerikke antage at kunne have stor Indflydelse paa en Tonde Hvede. Et Foretagende ved Vintersædens Behandling, som i andre Lande betragtes for et væsentligt, nemlig at harve den om Foraaret, har hidtil næsten været ukjendt hos os; dog ere nogle enkelte Forsog anstillede dermed, og har man været tilfreds dermed. Naar Vintersæden er silde saaet, og altsaa ikke dækker Jorde« om For- aaret, da trækker der sig let en Skorpe over den ved indfaldende Toeke, igjennem hvilken Soeden ikke kan flyde eller Luften virke paa Jorden, ikke engang Regn, naar den ikke er vedholdende; — derfor er det saare vigtigt at harve, endnu førend Jordert er bleven haard. — Hvor væsentligt dette Foretagende antages at være, kan sees af Thaers Ord: „I de Egne, hvor man er bekjendt med dette Foretagende, skulde man snarere tilgive en Landmand enhver anden Forsømmelse, end om han i rette Tid og ved gunstigt Veir undlod at harve Hveden. Man opsætter ethvert andet Foretagende for at bruge alle Spænd paa Hvedeageren." bygget saaes enten uden frist Gjodning i Vintersædens ^tubbf, eller efter Erter og Kartofler, eller i treaarigt Kloverland, eller i Gronjord med eller uden Gjodning, eller endelig i sine egne Stubbe. Som allerede i de tidligere Afsnit bemærket, ansees det nu fer vigtigt at anvende sin Gjodning i Brakken til Vintersæd, der gjodcs derfor nu til Byg kun af dem, der endnu holde ved den gamle Brugsmaade, og undtagelscsviis af Andre, enten naar de have Gjodning tilovers, eller ved at forandre Driften maae hjælpe paa cl Stykke Jord. Derimod er man temmelig enig i, at bet