Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
bor saaes i kraftfuld Jord og ikke for langt fra Gjodning; at gjode
til Kartofler og derefter tage Byg fleer ikke, skjondt der saaes meget
Byg efter ugjodede Kartofler, og i det Hele taget til Vedkommendes
Tilfredshed. Den almindelige Fremgangsmaade ved Jordens Be-
handling til Byg er, at vinterlægge Jorden, harve den om For-
aaret, ploie den og saae paa Furen, Sæden uedharves; dog harve
ikke Faa, forend de saae, Andre harve Jorden aldeles til og exsticpere
Bygget mb, Andre igjen exstirpere eller freie det ned paa den
viuterlagte og tilharvede Jord, hvilket er bemærket i niende Afsnit,
hvor Exstkrpatorens Brug blev omtalt.
At give to Foraarsploininger bruges kun undtagelsesviks (meest
troec jeg af holstenske Landmænd, som have bosat sig her i Amtet),
uagtet det baade i England og Holsteen stal være gængse; men
vore Foraar ere ofte saa korte, at vi maae haste af al Magt med
Saaenittgen, cg ffulde det være til virkelig Nytte, at give to Foraars-
ploininger, maatte Jorden ligge nogen. Tid imellem dem, derved
vilde Saaeningen trække for langt ud, naar vi havde et Foraar
som det i 1839, og vi vilde ikke kunne vente at faae Sæden moden.
(Desuden vil det vist ikke være til Gavn i tørre Forsommere at be-
arbekde Vaarsædsjorden saa stærkt; thi den vil blive saa blottet for
Bædske, at Soeden vanskeligt vil komme op*). At give to Efteraars-
ploiningec til Byg, hvorom man vel horer Enkelte tale, lader sig
neppe realisere ved Avlsbrug, der ikke have en usædvanlig Arbeids-
fraft, undtagen der tages Byg i Kloverland eller Gronjord, da man
saa kunde lægge Jorden meget tidligt eller egentlig halvbrakke den;
at lægge Rugstubbene strax, naar Rugen var hostet, og siden harve
Jorden og give en Ploining til, kuttde vist være meget godt, men
det vilde vanskeligt lade sig udfore med sædvanlig Arbeidskraft uden
at forsinke andet Arbeide; — Ertejord var endnu vattskeligere at
behandle paa denne Maade, og ved Kartoffeljord lod det sig neppe
realisere.
*) I den Omstændighed, at det kun sjcldent vil være til Fordcel at be-
arbeide sin Jord stærkt om Foraaret, kunne vi ogsaa see en Grund
til at foretrække Bexeldrift, for at den kan ved sig selv holde Jorden
recn og skjør, saa at vi ikke skulle see os nodte til at anvende stærk
Behandling om Foraaret.