Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

94 der af flet Qvalkret, hvorfor det der liden al Tvivl bor fmkasteS, Man kunde maaffee mene, at det der dog i al Fald burde saaes, nnar Foraaret var tidligt; men derfor kan det alligevel blive silde modent, hvorpaa vi have sect et tydeligt Beviis i Sommeren 1810, da det, uagtet det blev s. Ex. paa een Gaard saaet den syvende April, dog forst blev tjettlkgt til at hjemkjores midt i September. — Et Fortrin har det sexradede Byg, fremfor de andre Sorter, nemlig dets Halm, som ganske bestemt er langt bedre; den engelske Byg- halm er flang og strid. Af det sexradede Byg saaes som oftest 10 Skjepper, undertiden derover paa en Tonde Land; af det toradede fra en Tonde til ti Skjepper; af det engelske fra sire Skjepper til een Tonde, men det sidste dog kun sjeldent hoiere end sex Skjepper. — Bonderne have ofte den Idee, at jo kraftfuldere Jorden er, desto tykkere bor der saaes; thi, som de udtrykke sig, den har Magt til at fore det frem. Havre har saare forskjellkg Plads i Sædomlobene; der ere Brugsmaader, hvor den i kcaftfuld Jord saaes efter Kartofler og Erter, eller i Gronjord; i andre tages den som sidste Halm i lang- ftraaet Sæds Stubbe, eller vel endog i sine egne Stubbe. Kun undtagelsesviis gives Havre mere enb een Ploiniiig, som foretages enten Efteraar eller Foraar; tages Gronjordshavre, da ploies meget dybt. At ploie om Foraaret til Havren istedetfor om Efteraaret, antages at give bedst Sæd; men af Frygt for at Arbejdet skal blive for stærkt, naar den skal saaes, foretager man den sædvanligt i det mindste paa de ftorre Gaarde om Efteraaret. Af Havre dyrkes den hvide engelske, den holsteenske, den danske, den sorte og Svcecdhavren; sammenlignende Forsog ere ikke anstillede, faa at der vanskeligt kan siges noget Resultat, uagtet faa mange Slags ere dyrkede. Den sorte er dog maaffee den givtigste; men det er vanskeligt, endog om der er nok saa god Orden ved et Avlsbrug, at holde den anden Seed aldeles fri for Stænk af Havren, og da skamskænder den sorte den hæsligt; derfor er den bleven aflagt paa Gaarde, hvor der ellers ikke finder Uorden Sted. — Den engelske Havre lader til at være for godt vant; thi den udarter hos os, og er i det Hele ogsaa meget mislig. — Sværdhavren kræver en lang Vegetationsperiode og er tykskallet, men giver mange Fold.