Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
95
?lf Havre saaes fra ti Skjepper til to Tonder per Tonde
Land; især saaes den tykt, naar det er Gronjord, der optages til den.
Boghvede dyrkes kun lidet, sædvanlig er dens Dyrkning kun
paa mager Sandjord, og Jordens Behandling dertil er meget for-
skjellig; nogle Steder saaes den i Gronjord eller Stubjord i een
Fure, andre Steder saaes den i vinterlagt Jord, som gives en
Ploining til om Foraaret. Dens Dyrkning indskrænker sig i det
Hele til Seed, til Gronfoder bruges den ikke meget, dog have Nogle
begyndt at saae den i Brakmarken og enten givet Kreaturerne den
paa Stald eller ladet dem afgræsse den; — som gron Gjodske er den
allerede omtalt. Hvad der bidrager til, at den dyrkes saa lidet til
Sæd, er dens Usikkerhed og Halmens ringe Værd; hellerikke er den
just nogen synderlig sogt Handelsvare.
Erter dyrkes almindeligen til Sæd; som oftest saaes de i
Stubjord, der ploies een Gang, enten Efteraar eller Foraar, og
Ertertte ncdharves; Nogle have harvet den vinterlige Fure, saaet deri
og exsiirperet eller endog ploiet dem ned, hvilket har en dobbelt
Nytte, da det jo stjerner og renser Jorden og tillige nedbringer
Guterne langt bedre, end det kan gjores ved farven, og de, fom
blive ovenpaa Jorden, ere spildte, dersom der ikke falder nogen
Regn strax efter Saaeningen.
Af Erter saaes sædvanligt de sildigt modne gule; fo c nogle Aar
siden begyndte der at indføres nogle tidligt modne, de gave godt,
men deres Halm var kort, og Jorden var ikke saa skjor efter dem
som efter de sildige, derfor bleve de aflagte tgien, da man mærkede,
tit Bygget i Ertestubbene blev ringere. Graae Erter dyrkes yderst
lidet; den Slags, som findes her i Amtet, er tidlig moden, næn
lader til at være villig og burde maaskee lægges Vind paa. For-
resten dyrkes Erter paa mange Jorder, hvor de aldrig burde findes,
da Kartofler passede bedre. Erter saaes omtrent saa tykt som Havre.
Ertehalmen bruges baade til Hornqvæg og Faar; paa nogle
Vondergaarde faae disse slet ikke Andet; Hornqvæg æder den ogsaa
begjerligen, og da der avles en langt storre Masse Foder paa en
Tonde Land deraf end af langstraaet Seed, saa staae Erter i den
Henseende over denne. At flære Ertec til Hestene bruges tildeels
hos Banderne,