Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
95 ?lf Havre saaes fra ti Skjepper til to Tonder per Tonde Land; især saaes den tykt, naar det er Gronjord, der optages til den. Boghvede dyrkes kun lidet, sædvanlig er dens Dyrkning kun paa mager Sandjord, og Jordens Behandling dertil er meget for- skjellig; nogle Steder saaes den i Gronjord eller Stubjord i een Fure, andre Steder saaes den i vinterlagt Jord, som gives en Ploining til om Foraaret. Dens Dyrkning indskrænker sig i det Hele til Seed, til Gronfoder bruges den ikke meget, dog have Nogle begyndt at saae den i Brakmarken og enten givet Kreaturerne den paa Stald eller ladet dem afgræsse den; — som gron Gjodske er den allerede omtalt. Hvad der bidrager til, at den dyrkes saa lidet til Sæd, er dens Usikkerhed og Halmens ringe Værd; hellerikke er den just nogen synderlig sogt Handelsvare. Erter dyrkes almindeligen til Sæd; som oftest saaes de i Stubjord, der ploies een Gang, enten Efteraar eller Foraar, og Ertertte ncdharves; Nogle have harvet den vinterlige Fure, saaet deri og exsiirperet eller endog ploiet dem ned, hvilket har en dobbelt Nytte, da det jo stjerner og renser Jorden og tillige nedbringer Guterne langt bedre, end det kan gjores ved farven, og de, fom blive ovenpaa Jorden, ere spildte, dersom der ikke falder nogen Regn strax efter Saaeningen. Af Erter saaes sædvanligt de sildigt modne gule; fo c nogle Aar siden begyndte der at indføres nogle tidligt modne, de gave godt, men deres Halm var kort, og Jorden var ikke saa skjor efter dem som efter de sildige, derfor bleve de aflagte tgien, da man mærkede, tit Bygget i Ertestubbene blev ringere. Graae Erter dyrkes yderst lidet; den Slags, som findes her i Amtet, er tidlig moden, næn lader til at være villig og burde maaskee lægges Vind paa. For- resten dyrkes Erter paa mange Jorder, hvor de aldrig burde findes, da Kartofler passede bedre. Erter saaes omtrent saa tykt som Havre. Ertehalmen bruges baade til Hornqvæg og Faar; paa nogle Vondergaarde faae disse slet ikke Andet; Hornqvæg æder den ogsaa begjerligen, og da der avles en langt storre Masse Foder paa en Tonde Land deraf end af langstraaet Seed, saa staae Erter i den Henseende over denne. At flære Ertec til Hestene bruges tildeels hos Banderne,