Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

96 'Pikker dyrkes kun for saa vibt til Sæd, som der behoves Saaesæd til gronne Afgrøder; derimod dyrkes de til Staldfodring, for at afhugge dem, eller for at toire dem op. De saaes enten i Brakjorden eller o g fan i Vænger ved Gaardene, og der gjodes næsten altid til dem. Kun saare sjeldeilt saaes de ublandede, men med Havre eller Byg. — -Naar Nugen fryser bort i Lavfald, saae Beuderne ublandede Vikker der, som da slaae Rodder udeu at harves. Uden Vikker er det vist meget vanskeligt om ikke aldeles umuligt, at Sommerstaldfodringen kan bestaae hos os; men ofte dyrkes de i en uforholdsmæssig Moeilgde; thi de bruges til Basis for den, istedetfor kun at være et Mellemfoder; og Block har vist fuldkommeit Net i at sige, at det er urigtigt at anlægge Sommerstaldfodring, hvor den ikke kan stotte sig paa Klover som Hovedfoder; thi skal den baseres paa andre Foderurter, da bliver den for kostbar. — Naar Viklerne forbruges gronne, omploke Nogle Stubbene strax saasnart de ere huggede, Andre lade Jorden ligge for at oplose dem; men dette har ku« til Folge, at Jorden bliver ureen, og giver kun et daarligt Toirslag, faa at det volder mere Skade end Gavn. Med Hestebønner ere kun ganske faa Forjog gjorte; deriblandt eet i 1839, hvilket var saa tilfredsstillende, at det blev fortsat i det Storre i 1840. De bleve saaede efter Hvede, hvortil var brakket og gjodet, og radsaaedes i hveranden Plovfure saa tidligt om For- aaret, som det lod sig gjore; da de begyndte at komme op, harvedes der, men det vaade Veir tillod ikke Hypningen, forend de bleve for svære, og de bleve uhyppede, desuagtet gave de en meget god Host, c. 10 Tdr. paa en Td. L., hvilken var besaget med 1 Td. — Paa stærk Leerjord, som er i god Gjodningskraft eller paa muldede Jorder med leret Underlag ere Hestebønner sikkerlig en vigtig Mellemfrugt, og tillige en Frugt, som giver en temmelig sikker Host; naar Jorden er stærkt gjodet, skulle de ogsaa forberede den godt til Hvede; forresten have de den Mislighed, at de have lang Vegetationsperiode, saa at de maae saaes saa tidligt som muligt; men de kunne ogsaa taale vaad Behandling af Jorden. Spergel er ikke ualmindelig paa den senere Tid, den saaes i Brakmarken og bruges til Toning. Den Art Spergel, der her dyrkes, er den lave; men det var ønskeligt, at den storre Art indførtes,