Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
97 for at man kunde have den som Surrogat for Kloveren, naar den skulde flaae feil. — Spergelens gode Egenskab som nærende Plante for Qvæget paaskjonnes overalt, hvor den dyrkes, da Enhver, der har dyrket den, har sect, hvorledes Koerne give langt mere Melk og Smor, naar de i nogen Lid have staaet paa den, end paa hvilken- somheist anden Foderurt eller Græsart; at oprykke Spergelen og give den paa Stald, har jeg ikke truffet her i Amtet. Nogle have talt om at ploie Rugstubbene om ftrax, naar Rugen var hostet, for deri at saae Spergel, hvilket kunde være meget godt, da det jo absolut vil hjælpe meget paa TEvret-Græsningen, dersom det kun lader sig forene med det ovrige Arbeide, der falder paa samme Tid; — Spergeljorden maatte da ploies om inden Vinter. Ved et lille Agerbrug har jeg sect, at Rugstubbene exstirperedes og deri saaedes Spergel, som groede ret villig; — men at denne Fremgangsmaade med Held skulde lade sig realisere hvert Aar, er ikke at vente, thi er Rugstubben svær, da lader Exstirperingen sig umulig iværksætte, — falder der Torke i August, da vil Spergelen ikke naae nogen Fuld- kommenhed forend Jorden skal vinterlægges, — desuden kan Exstir- peringen af Rugstubbe neppe vcere noget lettere eller hurtigere Arbeide end en Ploining, da de ofte maa stoppe og bortkjores, for ikke at flæbe for Harven. 'Kløver dyrkes overalt, hvor forbedrede Brugsmaader ere ind- forte, undertiden endog i den gamle; den forskjellige Plads, der indrømmes den i Scedomlobene, er allerede omtalt. Det er sikkerligen et af de stocste og vigtigste Fremskridt, der er gjort i Landvæsenet, da Kloverens Dyrkning indfortes; men destoværre synes det ikke, at man kjender denne tilfulde hos os. Der ere i Tydskland Avlsbrug, hvor Kløveren saaes i forste Halm efter gjodede Brakfrugter, og Enhver, der kommer herfra, vil forbauses over den Masse af Foder, som der avles, og endnu mere forundret vil han blive, ved ikke at finde Andet end Klover, hverken Græs eller andet Ukrud, og der er sandelig Kloveravlen til stor Fordeel; men paa den anden Side er der vist kun en saare ringe Fordeel ved en slet dreven Kloveravl, naar Froet nemlig saaes i Jord, som har baarct flere Halme langstraaet Sæd og altsaa er mager og ureen, — og Boung kan derfor have Ret, naar han siger, at det er bedre,