Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

* 98 ingen Klover at faae, end nt saae den i treble Halm efter Gjodning, hvor ingen rensende Mellemfrugt har varer indskudt, da den kun giver en flet Afgrode, og Jorden bliver mere forvildet, end om ingen havde været saaet. — Den flette Plads, som gives Kloveren, er vistnok ogsaa den storste Feil, som de danske Agerbrug lide af, og forend dette forandres, kunne de ikke naae nogen betydelig Holde, uagtet den Fremadstræben, som enhver opmærksom Iagttager maa indrømme det danske Landvæsen; thi en stor Deel af Jorden (nemlig den, som bruges med Klover og Groes) bliver siet benyttet, giver ringe Udbytte, og sættes i en saadan Forfatning, at Brak bliver nødvendig. Mange Steder vilde det halve Areal, udlagt i reen og kraftfuld Tilstand, give samme Udbytte til Foder og Græs, og Kloverstubbene kunde da optages til Sæd uden forudgaaeude Brak- behandling. Mærkværdige ere Resultaterne paa de Forsog, som Thaer be- retter*) at Young har foretaget i fem Aar efter hverandre, for at faae Vished om, paa hvilken Plads i Rotationen Kloveren er fordeel- agtigst. Han saaede den i forste, anden og tredie Halm efter Brak; i forste Halm havde den næsten fire Gange saa stor Værdi som i anden, og i tredie var der efter Poungs Beregning Tab ved dens Dyrkning. Det er denne Mands Forsog, vi maae erindre, og hans Skrifter, hvilke gjorde Epoke i det engelske Agerbrug, saa at vi vel ikke aldeles ligegyldigt kunne oversee dem; — det cr forresten Skade, at han ikke undersøgte, hvor stort Tab der er ved Klover i fjerde eller femte Halm. Kloveren benyttes sædvanligt flere Aar, og derfor saaes ofte rod blandet med hvid og Groesfro; det forste Aar flaues den, de andre afgræsses den; —- i det andet er den rode Klover i Almindelighed for storste Delen borte, og i det tredie kan man vist sige, at den altid er det. Derfor vilde det maaskee ogsaa være rigtigere, hvilket bruges kun paa ganske enkelte Steder her t Amtet, at saae den rode for sig, og opbroekke den, naar den er benytlet til Slet, og den hvide blandet med Græsfro i et andet Nummer til Græsning. ’) Thacrs Beskrivelse over det engelske Jordbrug, Pag. 257.