Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

99 Fro avles af mindre Agerbrugere; derimod ikke ved storre Avlinger, men kjobes deels paa Markederne, deels af Frøhandlere og Kjobmænd; der forbruges ikke lidet hollandff Kloverfro. -Lucerne dyrkes kun ved et lille Agerbrug (c. 15 Tdr. L.) her i Amtet, og det kun paa 2 Skpr. Land; men da der ere Jorder her, som vare skikkede til dens Dyrkning, vil jeg ikke undlade ker at meddele baade Fremgangsmaaden dermed samt Resultatet. Jorden var god, kraftfuld og muldet; efter gjodet Bikkehavre blev den reol- ploiet, derpaa gjodet og ploiet i sædvanlig Dybde. Efter nt have givet endnu en Ploining blev Froet saaet; — hvormeget Udbytte det har givet er ikke til at bestemme, da det er brugt afvexlende med andre grønne Afgroder til Staldfodring; det er blevet slaaet fire Gange aarligt. — Reolploiningen var omtrent 14 Tommer dyb, nu vil det vise sig om nogle Aar, om den ikke var for let, saa at Planterne gaae ud, naar Roden naaer Plovens Dybde. Blandt Græsarterne dyrkes især Thimothei og de forskjellkge Slags Raigræs; det forste bruges mest paa lavtliggende Jord, hvor man frygter, at Kløveren skal gaae bort, men bruges af mange ogsaa paa hoi Jord, overalt hvor de saae Klover. Paa een Gaard lægges Jorden ud til Græsning med hvid Klover og Thimothei. Nogle rose dette Græs meget, fordi det er tidligt om Foraaret og staaec sig godt paa siid Jord, en Egenskab, som sikkerlig mange Steder gjor det næsten nødvendigt, da Kloveren ikke kan holde sig der; — Andre derimod klage over at det er stæret og grovt, en Egenflab, som de, der ynde det, vel indromme, men paastaae, at den ikke gjo-r det ubehageligt for Qvæget, derimod bevirker den, at det er lettere at hoste og ogsaa hvor man kokker Klover, blive Kokkene ikke saa let gjennemlobne med Regn naar de« er blandet med dette Græs, som ved Hjælp af sine lange og brede Blade flyder Regnen. Af andre Græsarter var tidligere Rajgræsset meget udbredt, men paa Mrierigaardene er man ikke fuldkommen tilfreds dermed; Nogle paastaae at det giver bitter Melk, Andre, at det vel kan være godt til de to forste Overgange, at Qveeget kommer paa Græs- gangen, men derimod til tredie Gang kun fremviser stive Stilke, som Kreaturerne ikke ville æde. For disse Klager kan man ikke negte at der er Grund, men derfor kan man langtfra ganske fra-