Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
kjende Raigræsset alt Værd; thi til Faaregræsning er det sikkerlig et
fortrinligt Græs, thi Faarene holde det lavt, og derved forebygges
den sidstnævnte flette Egenskab ved det; og naar Hornqvæg er toiret
og holdes til at æde godt reent, vil den ogsaa vise sig langt mindre.'
At det skulde gjore Melken og Smorret bitter, bencegtes af Flere.
Det saakaldte franske Raigræs, avena elatior, hsit ^avregræs,
er begyndt at dyrkes, og lader det til, at det har de bedste Egen-
skaber, saaledes at det baade giver ftort Qvantum og god Qvalitet;
men der er paastaaet, at det ikke holder sig mere end eet Aar, og
vil altsaa ikke være tjenligt til at saae, hvor Jorden i flere Aar
skal benyttes til Græsning.
Kartoffelavlen er i en Række af Aar bleven meget udbredt hos
os; der dyrkes ikke længere Kartofler kun til Huusholdnings-Brug
i Haugerne; men de lægges nu i Marken, og benyttes enten som
Foder til Malkeqvæg eller endnu hyppigere til Fedning; eller de sælges,
og hvor dette lader sig gjore uden altfor vanffelig Transport, der
betaler en Tonde Land med Kartofler sig ofte ligesaa godt som een
med Hvede *), - men de ere udtoerende, og Toppen gjengiver kun
en ringe Part af den Gjodningskraft, som de berøve Jorden, saa at
deres Salg bor kun finde Sted i Agerbrug, der producere megen
Gjodning, eller hvor denne kan kjobes, hvilket paa mange Steder
ogsaa vil kunne flee, hvor de sælges, da det jo i Almindelighed kun
er i Nærheden af Kjobstæderne, hvilke sædvanlig have mindre Jord,
end de burde, for at faae deres Gjodning tilstrækkeligt anvendt.
Dog er det langtfra, at Pluraliteten af de Landmænd, der sælge
Kartofler, sorger for at producere desto storre Qvantum Gjodning
eller kjobe den; og derfor vil Kartoffelavlen paa samme Tid, som
den har hævet mange Agerbrug fra en ussel Forfatning til en hoi
*) Dog er det vel neppe at vente, at Kartofler bestandigt skulle forblive
en Handelsvare; thi naar Norge ingen Misvæxt har, ville de vel ikke
søges saa stærkt dertil, som nu er ffeet i nogle Aar; den eneste Maade
til at gjøre dem til stadig Handelsvare, var sikkerlig, at oprette flere
Kartoffelbrænderier i Danmark, hvilke burde være paa Landet, især
paa de Steder, hvor der haves lang Transport til Kjobstæderne.