Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

101 Production, have den modsatte Virkning paa mange andre; thi baade udtceres Jorden ved den, og tillige pulveriseres den saa stærkt, at de folgende Afgrøder tage den Gjodningskcaft, som endnu findes i den. Kartoflernes Plads i Sædomlobene er som oftest ester anden Halm efter Gjodning, undertiden efter forste, og kun saare sjeldent gjsdes til dem. Den almindelige Behandlingsmaade, man giver Jorden, er folgende; man vinterlægger den, strar om Foraaret harves undertiden, derefter, naar det lader sig gjore for det andet Arbeide, ploies Jorden igjen, harves og tromles. Derpaa lægger man Kar- toflerne, hvilket man gjor ved at omploie Stykket igjen og lægge dem i hver tredie (sjeldent i hver fjerde) Plovfure med omtrent een Fods Mellemrum mellem hver i Raden. Naar Kartoflerne komme op harves de, senere hyppes de af de omhyggeligere Agerbrugere tre Gange, og lade de endog det Ukrud, som Hyppeploven lader staae, oprykke. Ved forste Hypning lader man ogsaa Folk folge Hyppe- ploven for at borttage Jorden, hvor den skulde være ophyppet paa Kartoflerne og skjule dem, da de derved ellers visne. — Lægningen foretages ogsaa saaledes, at Jorden ophyppes med Kartoffelploven, Kartoflerne lægges i Furerne, som denne har trukket, undertiden endog efter Snor, saa at de blive lagte i lige lang Asstand, og Jorden slæbes over paa dem med en omvendt Harve *)♦ ') Idet Thacr begynder at omhandle den engelske Kartoffelavl, ere hans Ord følgende: „Naar enhver Dagleier i Tydffland troer fra Grunden af at forstaae Kartoffelavlen, og en stor Deel Landmænd og oecono- miffe Skribenter næsten holde det under deres Værdighed at tale neget derom; saa ere Englænderne næsten ikke uvissere i Henseende til nogen Jordfrugt, og holde ingen mere værd til nærmere Opmærksomhed og Undersøgelse end denne." — Hvad her anføres at være Tilfældet i Tydffland, finder ogsaa Sted hos os for Dieblikket; thi her troer ogsaa næsten enhver Landmand tilfulde at vide, hvorledes man bør dyrke Kartofler, og antager, at det ikke kan fkee paa nogen fuldkomnere og fordcelagtigere Maadc, end han udøver, uagtet den stedse har været den samme, og han ikke engang i det Smaa har forsøgt andre; men maaskee kommer denne Tro deraf, at han endnu hos nogle Bønder kan see, at Kartofler lægges i feig græsbunden Jord, hvor der da heller ikke hostes uden flette, — og derfor anseer sin Dyrkningsmaade