Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

102 Der dyrkes som oftest gule Kartofler hos os; men de for- fljcllige Arter ere meget sammenblandede, hvilket man tildeels kan see i Blomstringstiden, idet der ofte sees hvide, blaae og violette Blomster paa samme Ager. De med violette Blomster (ihvorvel ikke uden Blan- ding med andre Sorter) dyrkes mest paa Herregaardene, de ere sildigt modne, men give flere Fold end de tidligere, og desuden kan Kartoffeloptagningen ikke ret vel begynde for October Manned for det andet Arbeide; Bonderile foretrække derimod for en ftor Deel de tidligere modne Kartofler. Til Huusholdnings - Brug dyrkes nogle med blaae Blomster, som benævnes Kastaniekartofler, mett som vist egentlig ere dem, der andre Steder benævnes Sukkerkartofler; de ere kun meget smaa, men sindes i Mængde under hver Knold, have ogsaa kun liden Top, og ere vanskelige nt holde rene. Englænderen Andersons bekjendte Forssg med Hensyn til Kartoffeldyrkning gik for en stor Deel ud paa at faae afgjorte Er- faringer-for, hvilken Afstand Kartofler bor lægges i; og i kraftfuld og veltilberedet Jord give de de storste Afgrøder i to Fods Afstand, naar de blive lagte hele og hyppede efter begge Lede; hos os lægges de sædvanligt i een Fods Afstand i Raderne, og to Fod mellem Raderne. Dog kan det maaskee ogsaa antages, at Kartofler bor lægges tykkere jo magrere Jorden er, og omvendt, ligesom det er en bekjendt Erfaring, at jo kraftfuldere Jorden er, desto tyndere kan man saae*). Undertiden gjores Raderne for tæt, til at der ordentlig for et non plus ultra. Ville vi imidlertid spørge, hvilken Afstand mellem Raderne, og hvilken imellem Kartoflerne i disse, der er tjen- ligst, eller hvilken Kartoffelart der er fordeelagtigst, da faae vi ncppe nogetsteds fyldestgjørende Svar; de Fleste ville vel endog ansee os for Tosser, fordi vi fremkomme med den Slags Sporgsmaal, som jo dog enhver Landmand maa efter deres Mening kunne med Lethed besvare sig selv. v) Denne Erfaring ville dog Bønderne, som allerede bemærket, ikke antage; tvertimod paastaae de, at god Jord skalbesaaes tykt; at dens Gjødnings- kraft gjør, at Sæden buffer sig stærkt og derfor ikke bør komme for tykt op, betænke de ikke. — Forresten trænge vi haardt til en Mand som vilde og kunde opoffre sig til at anstille Forsøg for at skaffe mere Lys i denne som i saamange andre Grene af Landocconomien, i hvilke vi kun have Oplysninger fra Fremmede, — og dog er Agerbrug Dan- marks Hovederhverv.