Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
103
fan hyppes, hvilket bliver en stor Feil, da Jorden ikke kan t\V-
strcrkkelig bearbeides. - At lægge overskaarne Kartofler bruges kun
ved mindre Avlsbrug, at soge de mindste ud til Lægning er kun
saace lidet brugeligt, hvilket ogsaa bor forkastes, da det jo vilde være
det samme, som at saae svang og ufuldkommen Sæd. I Tydskland
saae jeg for nogle Aar siden, at Dinene udtoges af Kartoflerne, for
at lægges, og det Dvrige brugtes da til Fodring; de bleve lagte tykt;
men mon dog ikke hele Kartoflen giver flere Skud?
Ikke faa Steder seer man, at Kreaturerne faae Lov til at af-
gnave Kartoffeltoppen længe for Optagelsestiden; som oftest sl'ppe
Bønderne deres Besætning ud, saasnart de faae indhostet, og de lade
den kun sjeldent vogte. Ogsaa i denne Henseende ere Forjog an-
stillede af Anderson, hvilke have fyldestgjorende beviist, at Roden
paa Kartoflen ophorer at groe, naar Toppen er afædt. En anden
Sag er det, i de sidste Dage før Optagelsen at gfore det, forat
Toppen ikke stal hindre ved denne, hvilket dog ogsaa har sine Mislig-
heder, især den, at Qvæget let kan faae Kartofler i Halsen og om-
komme derved, da det beroer kun paa Vogterens Paapassenhed, om
dette kan forhindres eller ikke. — At afplukke Blomsterne, forat ikke
Frugten skal trække Kraft fra Planten og derved formindflc Ud-
— hvilket er for nogle Aar siden omtalt, jeg trocr i Have-
tidenden — er mig bekjendt ikke sorsogt, og vil vel ikke lad- sig realisere
i det Store.
Optagningen skeer paa to Maader, enten graves de op eller
ploies op, hvorefter de opsankes, den sidste Maade er den hurtigste,
og naar Jorden er tor, da kunne Kartoflerne ligesaa reent optages
som ved Gravningen. — Der er blevet indvendt, at Jorden ikke
faner faa god en Behandling, som ved Opgravningen, da den derved
jo bliver gjennemgravet; men man maa erindre, at denne Grav-
ning ikke har synderligt at betyde; thi der graves kun et Hul ved
hver Knold, og Jorden hverken gjennemhakkes af Spade eller rives;
desuden er ved Kartoffelavlen Jorden saa stærkt skjornet og endog
pulveriseret, at stærkere Bearbeidning sikkert er overflødig.
Bonderne begynde Optagningen tidligere end de storre Gaarde,
og tabe ofte ikke ubetydeligt derved af Udbyttet; derimod have de
igjen den Fordeel, at de med Lethed faae Kartoflerne optagne paa