Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
103 fan hyppes, hvilket bliver en stor Feil, da Jorden ikke kan t\V- strcrkkelig bearbeides. - At lægge overskaarne Kartofler bruges kun ved mindre Avlsbrug, at soge de mindste ud til Lægning er kun saace lidet brugeligt, hvilket ogsaa bor forkastes, da det jo vilde være det samme, som at saae svang og ufuldkommen Sæd. I Tydskland saae jeg for nogle Aar siden, at Dinene udtoges af Kartoflerne, for at lægges, og det Dvrige brugtes da til Fodring; de bleve lagte tykt; men mon dog ikke hele Kartoflen giver flere Skud? Ikke faa Steder seer man, at Kreaturerne faae Lov til at af- gnave Kartoffeltoppen længe for Optagelsestiden; som oftest sl'ppe Bønderne deres Besætning ud, saasnart de faae indhostet, og de lade den kun sjeldent vogte. Ogsaa i denne Henseende ere Forjog an- stillede af Anderson, hvilke have fyldestgjorende beviist, at Roden paa Kartoflen ophorer at groe, naar Toppen er afædt. En anden Sag er det, i de sidste Dage før Optagelsen at gfore det, forat Toppen ikke stal hindre ved denne, hvilket dog ogsaa har sine Mislig- heder, især den, at Qvæget let kan faae Kartofler i Halsen og om- komme derved, da det beroer kun paa Vogterens Paapassenhed, om dette kan forhindres eller ikke. — At afplukke Blomsterne, forat ikke Frugten skal trække Kraft fra Planten og derved formindflc Ud- — hvilket er for nogle Aar siden omtalt, jeg trocr i Have- tidenden — er mig bekjendt ikke sorsogt, og vil vel ikke lad- sig realisere i det Store. Optagningen skeer paa to Maader, enten graves de op eller ploies op, hvorefter de opsankes, den sidste Maade er den hurtigste, og naar Jorden er tor, da kunne Kartoflerne ligesaa reent optages som ved Gravningen. — Der er blevet indvendt, at Jorden ikke faner faa god en Behandling, som ved Opgravningen, da den derved jo bliver gjennemgravet; men man maa erindre, at denne Grav- ning ikke har synderligt at betyde; thi der graves kun et Hul ved hver Knold, og Jorden hverken gjennemhakkes af Spade eller rives; desuden er ved Kartoffelavlen Jorden saa stærkt skjornet og endog pulveriseret, at stærkere Bearbeidning sikkert er overflødig. Bonderne begynde Optagningen tidligere end de storre Gaarde, og tabe ofte ikke ubetydeligt derved af Udbyttet; derimod have de igjen den Fordeel, at de med Lethed faae Kartoflerne optagne paa