Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

107 langt finere end af Rapsens, og derfor man det vel ogsaa have stocre Pengeværdi. Ligeledes saaedes Kanarifro i nogle Aar paa forskjellige Steder, men man fandt sig ikke tilfreds dermed, og nu er del aflagt; der blev indrømmet Jord af samme Beskaffenhed, som den, hvori der saaedes Byg, men Udbyttet var kun ringe. Ukrudet lod til at være en flem Fjende for det, som det ikke kunde faae Bugt med. Hor dyrkes kun ved mindre Avlsbrug til eget Behov; den saaes sædvanligt i lavtliggende Gronjord, som opploies, og saaes den i forste Fure. Der benyttes tildeels rigaisk Fro, som af Venderne benævnes det tydske Fro. Naar Froet begynder at modnes, ruskes Herren og bredes paa Gronjord, hvor den henligger indtil den er skikket til at brydes. Den bindes da i Knipper, tages ind og tærskes, hvorpaa den torres over en Grav og brydes ved Haandkraft. Senere skjætte og hegle Bonderne den selv, uagtet man nu for 4 Mk. pr. Lpd. kan faae Heglingen besorget af en Horsvinger i Kallundborg, hvorved Horren naturligviis bliver langt bedre. Det er forresten langt fra at der her i Amtet produceres tilstrækkelig Hor; ikke alene ved de større Agerbrug kjobes den hos Kjobmændene, men ogsaa af mange Bonder. (Hamp dyrkes næsten aldeles ikke.) Dog er det at vente at Horavlen i Egnen ved Terslose vil tiltage, da der er af en privat Mand paabegyndt et Lærredsvæveri, hvorfor han har 1840 opkjobt Hor paa Roden, tillige synes i de Sogne, der ere længere fra Kjobstæderne, Huusfliden at være i Tiltagende, hvilket ogsaa har bidraget til at Bønderne saae mere Hor, da de baade selv forbruge megen, og ogsaa til Indsiddere kunne sælge nogen. 13. Spores Sygdomme hos Kornet? Brand? Nust? Vteeldug;* nt. Fl.? Har man paalidelige Erfaringer om Aarsagerne dertil eller om Midler derimod? Sygdom, der hyppigst hores Klager over, er Brand i Hvede; men vi mangle saavel paalidelig Erfaring om Aarsagen til