Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
denne, som om Midler, der kunne forebygge den. Man antager
almindeligt, at stille Veic og brændende Solhede, som folger paa
Regn eller stærk Dug, skal være Aarsag dertil; eller i det mindste
at dette frembringer Brand, om denne vel ogsaa af andre Aarsagec
kan fremkomme. Er der ingen anden Aarsag til den, da vilde det
vistnok være unyttigt at ponse paa Midler derimod*); det eneste
Raad, der i den Henseende fornuftigt kan gives, er, ikke at saae
Hvede, hvor der er meget stærkt Lee. Nogle Steder synes ogsaa
Erfaring her at stadfæste, at Branden virkelig er værst i Egne, hvor
der er stærkt Væ, men mindre, hvor dette ikke er Tilfældet og
Jorderne have friere Beliggenhed; dog har man ikke nogen bestemt
Erfaring al paavise med Hensyn hertil, og besynderligt er det, at
paa een Gaard kan Brand være flem eet Aar og paa en anden et
andet, fon at man maa nodes til at antage, at tilfældige Om-
stændigheder virke herpaa.
En Godseier her i Amtet fortalte mig, at han i flere Aar
havde hostet brandfri Hvede; men han havde villet fornye sin
Saaesced, og derfor kjobt nogen; Avlen efter denne leed af Brand,
efter hans egen Sæd derimod ikke. Paa Jordens Beskaffenhed og
Beliggenhed meente han var ikke Forstjel, altsaa ansaae han det for
en Virkning af Sædekornet, hvilket havde lidt af Brand. En enkelt
Erfaring kan vanskelig bevise det, da man let overseer en enkelt
Omstændighed, som man antager for uvæsentlig; dog kan det ikke
nægtes, at det her synes, at Sædekornet maa have givet Anledning
til Sygdommen; en Paastand, som oftere er bleven fremfort, og
som vistnok har meget, der taler for sig. Sædekornets Indflydelse
*) Rigtignok findes i Olufsens Annaler for November 1806 en Afhandling
af Begtrup, hvori der tilraades. at aftørre Duggen af Rugstraaet,
forat forhindre Rust; ligesaa godt lod dette sig gjore ved Hveden der-
som overhovedet Sligt lod sig gjøre, hvilket neppe nogen practisk Land-
mand vil kunne forstaae; thi han vil sige at Rebet, som de to Karle
fkal afvkske Sæden med, vil strax blive vaadt, og tørre en vaad Ting
med Baadt, vil neppe gjøre den tør. Det maatte være et Reeb, hvori
Haar eller Børster vare indspundne, og naar det var trukket nogle
faa Alen, maatte det allerede være vaadt, og et nyt haves i Beredskab,
derfor vilde der til et stort Stykke Sæd bruges et umaadeligt Quantum
Reeb; hvormeget blev der da ikke nedtraadt?