Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

109 paa Planten er velbekjendt; Erfaring har viist, at Sæd efter mindre godt Sædekorn ofte kan spire vel og trives til en vis Tid, men da henvisne, naar den just stal udvikle sig rigtigt; Thaer anforer det om Havre, at den kan komme godt og opskyde sig godt indtil Blom- ftertiden, men da næsten aldeles henvisne, naar Sæden har været fordærvet, og en lignende Erfaring anforer Generalkrigscommissair Neergaard i sin Beskrivelse over Dsterflakkebjerg Herred om Bikker; mon da ikke det Samme kunde være Tilfældet med Hvede, naar Sæden enten er ufuldkomment modnet eller i sig selv svang? — Hvad der taler for denne Mening, er ogsaa, at al Hveden ikke for- deerves, men ofte kun nogle faa Fold blive angrebne; mon det ikke netop fluide være Axene efter ufuldkomne Kjærner? Dog er det vel rimeligt at antage, at det ikke alene er Sædekornet der er Aarsag i Brand, men det kun er i Forbindelse med andre Omstændigheder, at det frembringer den. Men cm man ogsaa antager, at Brand kan have sin Aarsag i Sædekornet, derfor er det ikke afgjort, at den Udsæd, som er tazet af en Avl, der har lidt heraf, absolut maa give en brandet Afgrode, dersom hiin har været fuldkomment moden og velhostet; tvertimod har man paastaaet, at den har ogsaa givet brandfri Grode. Dog maa man sikkerligen være meget forsigtig, naar man vil tage Saaesæd af en Host, hvori der er betydelig Brand, da Stovet heraf klæber sig paa Kornene, og dets Bestanddele ere af den Beskaffenhed, at det niaa kunne virke skadeligt paa dem, især da det er fedtet og derfor klæber sig fastere paa dem; — men herved maa del vel tillige komme an paa, hvor fkor Mængde Brandax, der har været i Hveden, og naar den er hostet; thi har den skaaet til den er blevet fuldkomment moden, hvilket den jo bor til Sæd, da falder Branden af paa Marken, og viftes vel hen paa Sæden, men den kan kun sætte sig paa Avnen og ikke paa Kjærnen, som er i sin Kapsel. Kommer Stovet derimod frem forst ved Tærskningen, maa det mere fæste sig paa Kornene, og altsaa influere skadeligere paa dem. Som Beviis for at det er den almindelige Mening, at Brand kommer fra Saaesceden, maa det ansees, at den næsten overalt kalkes, hvorved man troer at kunne sikkre sig. I England siger Thaer, at Kalkningen betragtes som rioget Ligegyldigt, og han paastaaer, at