Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
110 der findes lige saa ofte Brand i kalket som i ukalket, og at denne lige saa ofte er fri derfor som hiin. At Kalkning ikke er noget ufeilbart Præservativ, har Erfaringen tilstrækkeligt beviist; thi ellers maatte vi her i Amtet aldrig have den, da der saaes kun saare lidet ukalket Hvede. Derimod synes det rimeligt, at Kalken kan virke gavnligt paa det Sædekorn, hvorpaa der klæber Brandstøv, da dens Egenskaber vel ville hæve nogle af dettes*). I de senere Aar er der ogsaa begyndt at syltes med Blaasteen, men endnu er denne Frem- gangsmaade for ny til at give et bestemt Resultat. Af det her Anforte vil kun det Resultat kunne uddrages, at om man end er kommet til nogle Formodninger med Hensyn til denne Sygdom, saa er man dog aldeles ikke pan det Rene med, hvad der er den egentlige Aarsag til den, og derfor har man hellerikke fundet noget sikkert Middel endnu. Og maaskee er der ikke engang af de forhen anforte Aarsager nogen, som er den virkelige, men det kan vel være, at Jordens Behandling og Beskaffenhed ogsaa har stor Indflydelse, dog maa herved bemærkes, at Hvede katt lide af Brand paa et Stykke Jord, og naar man kommer tilbage i Rotationen, kan det give brandfri Sæd. — Men vi have allerede anført nok af Hypotheser, og ville derfor ikke komme med endnu flere, som ikke kunne bevises. Af andre Sygdomme angribes Sæden kun sjeldeut, vel lider Vintersæden undertiden af Rust, men stadigt klages ikke derover, og jeg troer, at vi kunne antage, at den kun sjeldent indtræffer for Slutningen af Sædens Vegetationsperiode, og derfor volder mindre Skade; noiagtige og grundige Iagttagelser ere derfor ikke at vente her fra Amtet over denne Sygdom. — Efter Thaec angribes Sæden forst af Honningdug, som bestaaer i at Straaet udsveder en klæbrig honningagtig Voedske; senere skulle forst de brune Pletter fremkomme paa Straaet og Bladene (hvilke jo ansees i Almindelighed for Kjen- betegnet paa Rust), hvilke han antager for et Slags Udslæt, som udkaste et rodt Stev over Planten. Derimod antager han ikke Rusten for en Sttyltcplante, eller at være fremkommen ved et Insect, men kun at være en Folge af Vejrliget, ) Dog hæver Mergling ikke Brand.