Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

120 som allerede have anskaffet Rensemaskiner. I enkelte Sogne sindes en enkelt til Brug for alle Beboerne, men der benyttes en saadan kun lidet; naar Bonden har Sands for Sædens Rensning, an- skaffer han sig selv Redskaber dertil*). At toere Sæden bruger Landmanden kun saare sjeldent, og det er da kun til eget Forbrug; derimod sorge de Kjobmænd, som have udbredt Kornhandel, for at faae den tørret i egne Torreovne, — dog torres naturligviis ikke al den Sæd, som udfores, men kun den, som de ikke antage at ville kunne bevares under Transporten. Landmændene kunne ogsaa faae Korn torret der for Betaling. Den Sæd, der udfores fra Amtet, gaaec næsten uden Und- tagelse bort i uforædlet Tilstand; at forsende den formalet som Gryn eller Meel, fleer ikke, undtagen Ubetydeligheder, som enkelte Mollere kunne sælge til Kjobenhavn. Det Brændeviin, som produ- ceres her, udfores hellerikke. Endnu maae vi omtale en Maade at sælge Sæd paa, nemlig at give den til Kreaturer, for saaledes at producere Fedevarer; denne Fremgangsmaade bruges kun ubetydeligt, da, som vi allerede tidligere have omtalt, det ikke er gængse at give Koerne Sæd, og Fedeqvæg kun holdes paa Kartofler. Nogle enkelte Landmænd kunne derimod sælge Sviin, som ere fedede med Sæd, navnligen med Etter, dog er det ikke af nogen synderlig Betydning, hvad der sælges af Flæsk, hvilket da i Almindelighed gaaec til Kjobenhavn. *) Det har været en gængse Skik hos Bønderne, at tage Smaasæd forfra ved Kastningen; men naar de solgte, toge de først tre Skjepper god Sæd i Sækken, derefter to Skjepper Smaakorn og derpaa igjen tre Skjepper god Sæd; naar Kjobmanden nu maalte Sæden i Tønden, kom derved den gode Sæd øverst, ligesom den ogsaa var det i Sækken. Dette Bedrageri er vistnok aldeles ophørt.