Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
125
holde i Danmark end i Preussen, hvor sera meget produceres; blev
samtidigen med Landbrænderiers Anlæg Kjobstædernes efterhaanden
nedlagte, kunde da i det mindste samme Qvantum Brcendeviiin
sælges fra Landbrænderierne som nu fra Kjobstædernes. — Især
med Kartofler er den lange Transport følelig, da de ikke kunne
transporteres flere Mile tilvogns, uden at Fragten opsluger en for
stor Part af deres Værdi; og længere inde i Landet opfodres de
derfor, og give ogsaa kun en ringe Pengeindtægt. Gid de der
kunde brændes, og paa den Maade forsendes som Spiritus!
De animalske Producter, som ere Gjenstande for Handelen,
ere vanskeligere for Landmanden at sælge, især for Bonden. Den
vigtigste Artikel, nemlig Smor, forsender den storre Landmand til
Kjobenhavn, og sælger det der som oftest til Hokerne; den mindre
Landmand sælger det hjemme til Hønsekræmmeren. Bonden forstaaer
ikke saaledes at behandle Smørret, ar det bliver gode Varer, og
derfor er det godt for ham, at han kan sælge det, som det er, til
Hønsekræmmeren, som ikke kan gjore Forskjel paa gode og flette
Varer, da fan sammenblander det, og kun sjeldent har et Træ til
bedre Smor. Naar man regner den Tiistand, hvori det er, naar
han faner det, at det ikke er anderledes æltet, end at Kjernemelken
og Lagen drypper af Vognen, og den flette Bonitet, det i sig selv
har ved en daarlig Behandling af Melken, saa kan man ikke sige
Andet end, at han betaler det nogenlunde efter hvad det er værd.
Den Landmand derimod, som har et velindrettet Meieri og derfor
har godt Smor, faaer forholdsviis flettere Priis ved at sælge det
i Kjobenhavn; Spekhokerne regiere paa Torvet der, og bestemme
Prisen. Sender en Landmand sin Vogn til Kjobenhavn, kan han
der vanfleligen naae en anderledes Priis, end at Høkerne samme Dag
sælge Smørret pundeviis med i det mindste 50 Procents Fordeel.
Horte der stor Nisico, eller der krævedes store Capitaler, eller Handelen,
som Høkeren driver, var saa vanskelig, at der behøvedes lang Tid
for at opnaae de Kundskaber, som vare nødvendige, — saa vilde
Landmanden endda finde sig i at indrømme ham saa stor Fordeel;
men hvad der kjebes den ene Dag, er som oftest solgt den næste