Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

129 17. Opgive Bouderne 2Evret, eller holdes -er over Mark- fred? N eises nyt Hegn og vedligeholdes det Gamle? oOi have oftere gjort opmærksom paa den store Forskjellkghed, som i Holbeks Amt findes næsten i alle de landoeconomiske Gjenstande, som vi i dettlie Beskrivelse have Lejlighed til at berøre, men vanskelige« fremtiæder det ^ndividtielle saa skarpt, son; ved den eieildommelige Maade, hvorpaa de forskjcllige Agerdyrkere lægge deres Anskuelser for Dagen om den Sag, vi i dette Afsnit skulle omtale, eller hvorledes de overhovedet behandle Markfreden. ?lt have „Markfred" kan vel ikke forstaaes anderledes, end paa sin Mark at have Fred for Andres Kreaturer, at de ikke odelægge vore Peoducter, hvad enten det er ved at afgnave og nedtrampe verden, eller fasttræde den ploiede Jord, eller græsse paa vore Græs- marker eller Fodermarker, — og at have Fred for Andres Personer, ar de ikke gjore unodvendige Stier, at de ikke afskære Sæden, at de ikke bortfore Kreaturerne eller paa nogen Maade gjore dem Skade, at de ikke stjæle Toir eller Avlsredskaber. — Naar vi skulle besvare disse Sporgsmaal for Holbeks Amt, maae vi destovcerre erklære, at v> i det Hele have mere Ufred eild Markfred, dog i stocee eller mindre Grad. Med Hensyn paa Ufred af Andres Kreaturer, da kan man vel sige, at saalcrnge Bonden har Sæd paa Marken, holder han Fred med Heste, Koer og tildeels Faar og Sviin, men ikke med Lam. Ha« har den Tro, at Lammene ikke kunne blive gode, udeir at be have frit Spillerum; derfor seer man ogsaa næsten overalt Bondens Lam at være mere i hans og hans Naboers Sæd end paa Græsmarken, og Lammene spadsere oste et godt Stykke Bei for at naae Sæden. Denne Uskik med Lammenes Ufred er en saa indgroet Bane hos Bonden, at han vanskelig, aflægger denz — vel holder han undertiden et Barn til Vogter, men hvad Hensigten er dermed, eller hvad Jnsirux hai, giver det, er ikke let at afgjore; thi Vogteren lader dem ligefuldt lobe i Sæden (maaskee dog rigtignok mest i Naboens), og Bonden gaaer ganffe rolig ved Sideir af og, 9