Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
130 seer derpaa. — Det er naturligt, at Lammene odelægge megen Sæd, og har en Mand en Nabo, fom bruger denne Ufred paa hans Mark, og som tillige er af det Slags Folk, som vise, at de godt kunne dysse Samvittighed og Mresfolelse i Sovn, da kan han ogsaa aarligen regne paa et ikke ubetydeligt Tab paa sin Sæd; om ban ogsaa vil udsætte sig for sin Naboes Hævn, fordi han optager Lammene, saa vil dette Arbeide neppe blive muligt for ham; thi for det Forste, jager Vogteren dem som oftest bort, naar Eiermattderr eller hans Folk komme, og skeer det ikke, da vil det dog være meget vanffelkgt at drive dem hjem, om der ogsaa ere Flere tilstede for at gjore det, da Lammene altid soge til de toirede Faar og lobe ofte lige mellem Folk uden at lade sig skræmme. Med store Kreaturer holdes i Almindelighed ret god Fred, saalænge Vedkommende selv har Sæd paa Marken, dog agtes hverken paa Kartofler eller Vintersæd; men naar Hosten forst er endt for Bonden, flipper han strax sine Kreaturer los, og da vanke de som oftest uden Vogter omkring, eller ogsaa der holdes en saadan for at paasee, at de ikke komme for langt bort, hver By opgiver saaledes ATvret sammen, og om der kommer Kreaturer fra et andet Sogn, da bekymrer Ingen sig derom. Som Excmpler paa, hvor ligegyldigt det er Bonden, om Andre, endog hans Naboer, have indhostet eller ikke, kunne vi anfore en Bonde, der havde faact indhostet, flap samme Dag sine Heste, uagtet hans nærmeste Nabo havde Sæd ude, som kun var hostet een Dag senere og skulde hsemkjores den iiæfte Dag, hvilket var ham velbekjcndt. Hestene gik naturligviis i det udestaaende Byg, hvis Eier, en Boelsmand, ogsaa optog dem og forlangte Skadcs- erstatnittg, hvilket han kunde gjore, da han kun havde to Heste og to Koer, og altsaa ikke risikerede saa særdeles meget; efter hans egen Yttring gjorde han det, fordi Gaardmanden havde været saa lumpen, ikke at vente en Dag endnu med at slippe. I Sommereit 1810 havde en Landmand en Lod med engelsk Byg, som følgelig var senere moden end Vendernes almindelige toradede Korn; ikke destomiildre flap de Kreaturerne los, og to af Byens Heste be- sogte det udestaaende Byg i den Grad, at Skaden blev taxeret til mellem 50 eg 100 Tcmdoc (ingen bestemt Taxation just); altsaa er det