Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
seer derpaa. — Det er naturligt, at Lammene odelægge megen Sæd,
og har en Mand en Nabo, fom bruger denne Ufred paa hans
Mark, og som tillige er af det Slags Folk, som vise, at de godt
kunne dysse Samvittighed og Mresfolelse i Sovn, da kan han
ogsaa aarligen regne paa et ikke ubetydeligt Tab paa sin Sæd; om
ban ogsaa vil udsætte sig for sin Naboes Hævn, fordi han optager
Lammene, saa vil dette Arbeide neppe blive muligt for ham; thi
for det Forste, jager Vogteren dem som oftest bort, naar Eiermattderr
eller hans Folk komme, og skeer det ikke, da vil det dog være meget
vanffelkgt at drive dem hjem, om der ogsaa ere Flere tilstede for at
gjore det, da Lammene altid soge til de toirede Faar og lobe ofte
lige mellem Folk uden at lade sig skræmme.
Med store Kreaturer holdes i Almindelighed ret god Fred,
saalænge Vedkommende selv har Sæd paa Marken, dog agtes
hverken paa Kartofler eller Vintersæd; men naar Hosten forst er
endt for Bonden, flipper han strax sine Kreaturer los, og da vanke
de som oftest uden Vogter omkring, eller ogsaa der holdes en saadan
for at paasee, at de ikke komme for langt bort, hver By opgiver
saaledes ATvret sammen, og om der kommer Kreaturer fra et andet
Sogn, da bekymrer Ingen sig derom.
Som Excmpler paa, hvor ligegyldigt det er Bonden, om
Andre, endog hans Naboer, have indhostet eller ikke, kunne vi anfore
en Bonde, der havde faact indhostet, flap samme Dag sine Heste,
uagtet hans nærmeste Nabo havde Sæd ude, som kun var hostet
een Dag senere og skulde hsemkjores den iiæfte Dag, hvilket var
ham velbekjcndt. Hestene gik naturligviis i det udestaaende Byg,
hvis Eier, en Boelsmand, ogsaa optog dem og forlangte Skadcs-
erstatnittg, hvilket han kunde gjore, da han kun havde to Heste og
to Koer, og altsaa ikke risikerede saa særdeles meget; efter hans egen
Yttring gjorde han det, fordi Gaardmanden havde været saa lumpen,
ikke at vente en Dag endnu med at slippe.
I Sommereit 1810 havde en Landmand en Lod med engelsk
Byg, som følgelig var senere moden end Vendernes almindelige toradede
Korn; ikke destomiildre flap de Kreaturerne los, og to af Byens Heste be-
sogte det udestaaende Byg i den Grad, at Skaden blev taxeret til mellem
50 eg 100 Tcmdoc (ingen bestemt Taxation just); altsaa er det