Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

131 >'kke ubetydelige Tab, man kan have derved paa den Sæd, man er i Færd med at hoste. Paa den saaede Vintersæd gjore de dog son, oftest storst Skade, og det er virkeligt et sørgeligt Syn, at see Heste og Qvceg gaae og nedtrampe Vintersæden i den vaade Jord, og endog Svikn at rode i den, naar man kan see, at Vedkommende have anvendt Omhu for at faae Sæden godt lagt; og jo tidligere der saaes, og jo stærkere den er, desto mere er den udsat for Krea- turernes Angreb. De fleste Landmænd udenfor Bondestanden see sig derfor nod- sagede til at optage og fordre Betaling, som de da lade tilfalde Karlene; kun sjeldent fordre de nogen Skadeserstatning. Derved kan man vel nogenlunde holde sin Jord fri for Ufred, da Tjene- stefolkette derved faae stor Iver for dettne Sag, og ikke undlade om Ratten at skiltes tit at patrouillere) — og dog kan man aldrig om Efteraaret være sikker for at Vintersæden ikke paa ee« eneste Nat saaledes hjemsoges af omdrivende Heste, at man kan regne paa nogle Folds Tab som Folge deraf; thi om Natten, naar Veiret tillige er koldt, ere de værst til at flakke om, kvæget derimod inde- lukkes ved Gaardene i Tofterne. Hvad Fordeel Boirderne have ved nt opgive A§vret, er ikke muligt at sige; de paastaae, at Kreaturerne kunne ikke nære sig i Toir om Efteraaret, men bedre, naar de gaae lose. Lad ogsaa dette være rigtigt, saa er deri dog ingen Grund til at lade dem gaae paa en heel Bymark, eller til at lade dem gaae paa Rugen, paa Kartofler eller paa den unge Klover, at lade dem gaae lose efter endt Host, det vil sige at tage dem ud af Toir, er vel næsten nodvendigt, naar Græsset bliver kriapt, men derfor behover man heller ikke at tillade sit O.væg paa de forste Dage at overfloe al den Glævlling, som man har for Efteraaret; mail kail vogte dem paa det ene Stykke efter det andet, saa vil man ikke saasnart komme til nt mangle Grees. P"" de storre Gaarde tildes strengt over Markfred, og ogsaa enkelte Bonder begynde at iridsee det Fordærvelige i Ufred og ?Ev- rets Tpgiven, men det er ogsaa kun Undtagelser endnu; i eet Sogn blev Rapsdyrkningen for nogle Aar sider, udbredt, derved blev det en Nødvendighed, at ophore med at opgive Wvret, men det synes med 9*