Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
131
>'kke ubetydelige Tab, man kan have derved paa den Sæd, man er
i Færd med at hoste. Paa den saaede Vintersæd gjore de dog son,
oftest storst Skade, og det er virkeligt et sørgeligt Syn, at see Heste
og Qvceg gaae og nedtrampe Vintersæden i den vaade Jord, og
endog Svikn at rode i den, naar man kan see, at Vedkommende
have anvendt Omhu for at faae Sæden godt lagt; og jo tidligere
der saaes, og jo stærkere den er, desto mere er den udsat for Krea-
turernes Angreb.
De fleste Landmænd udenfor Bondestanden see sig derfor nod-
sagede til at optage og fordre Betaling, som de da lade tilfalde
Karlene; kun sjeldent fordre de nogen Skadeserstatning. Derved
kan man vel nogenlunde holde sin Jord fri for Ufred, da Tjene-
stefolkette derved faae stor Iver for dettne Sag, og ikke undlade om
Ratten at skiltes tit at patrouillere) — og dog kan man aldrig om
Efteraaret være sikker for at Vintersæden ikke paa ee« eneste Nat
saaledes hjemsoges af omdrivende Heste, at man kan regne paa
nogle Folds Tab som Folge deraf; thi om Natten, naar Veiret
tillige er koldt, ere de værst til at flakke om, kvæget derimod inde-
lukkes ved Gaardene i Tofterne.
Hvad Fordeel Boirderne have ved nt opgive A§vret, er ikke
muligt at sige; de paastaae, at Kreaturerne kunne ikke nære sig i
Toir om Efteraaret, men bedre, naar de gaae lose. Lad ogsaa dette
være rigtigt, saa er deri dog ingen Grund til at lade dem gaae paa
en heel Bymark, eller til at lade dem gaae paa Rugen, paa
Kartofler eller paa den unge Klover, at lade dem gaae lose efter
endt Host, det vil sige at tage dem ud af Toir, er vel næsten
nodvendigt, naar Græsset bliver kriapt, men derfor behover man
heller ikke at tillade sit O.væg paa de forste Dage at overfloe al den
Glævlling, som man har for Efteraaret; mail kail vogte dem paa
det ene Stykke efter det andet, saa vil man ikke saasnart komme til
nt mangle Grees.
P"" de storre Gaarde tildes strengt over Markfred, og ogsaa
enkelte Bonder begynde at iridsee det Fordærvelige i Ufred og ?Ev-
rets Tpgiven, men det er ogsaa kun Undtagelser endnu; i eet Sogn
blev Rapsdyrkningen for nogle Aar sider, udbredt, derved blev det en
Nødvendighed, at ophore med at opgive Wvret, men det synes med
9*