Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Napsdyrkningens Ophor at ogsaa dennes Virkning ophorte; thi man seer der igjen mange Kreaturer drive omkring, endskjondt nogle Gaardmænd have vedblevet at vogte. — Kartoffelavlen siges, i Be- strivelsen over Kjøbenhavns Amt, at have virket mere Markfred der; her bekymrer man sig ikke, om Kartoflerile erc optagne eller ikke, naar man flipper, eller om de, ved at afbides, forhindres i deres Groening, eller om Jorden trædes fast og vansteliggjor Optagnin- gen; man gaaer endog saa vidt, at der wires paa Kartoflerne. Paa en anden, meget afskyelig Maade er man ogsaa udsat for Ufred ved fremmede Kreaturer, nemlig naar Folk flipper dem med Forsæt ind eller endogsaa trækker eller vogter dem paa attden Mands Jord. Dog maae vi sige, at derme Uskik eller rettere dette Tyveri nu er ualmiudeli'gt; uagtet man dog endnu undertiden kan træffe en Huusmand med hans Ko, hvor de ikke hore hjemme, eller en Kjorende, som spænder fra og lader sine Heste bede paa en Andens Græsmark, eller vel endog i en Kornager. I Anledning af Mangel paa Markfred ved uvedkommende Menneffer, maae vi gjore opmærksom paa Sjællændernes Afsky for nt gaae paa en Landevek; man maa antage, ar denne Afsky er medfødt, da det ellers ikke lader sig forklare, hvorfor han hellere vil gaae ad en kroget Sti, fom er lige saa lang som Kjoreveien, og langt besværligere, da den jo ogsaa gaaer over ploket og harvet Jord, end paa denne. Naar han fik en langt kortere Bei, saa var det sin Sag; men han gjor Gangstien saa kroget og bugtet, at den ofte bliver til en Omvei istedetfor en Gjenvci; og disse Stier gjore sandelig stor Skade for Landmanden, thi deels ere de længere ettd nødvendigt, deels ere de meget brede, da Folk nodes om Vinter, Foraar og Efteraar, naar Gangstien gaaer over ploiet Jord, ofte nt gaae ud af det gamle Traad, fordi det er oploft af Vand. Jeg har saaledes seet en Sti, der gik igjennem en Rugmark, og som var bleven saa bred, at om Sommeren kunde en Vogn godt kjore a) den uden nt røre Sæden, og endda-var der traadt ligesaa meget ved Siderne, saa at Rugen stod langt flettere der end i den vorige Deel af Markett. Fora aret ved Vaarsædens Behandling give de ogsaa Landmanden et kjedsommeligt Arbejde, da de saa ere saa haarde at faae opdrættede, at en ordentlig Ploining er vanskelig. —