Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

133 Men det er ikke blot, hvor der er Stier, at Siælloenveren gaaec ind pan Marken, men ogsaa hvor der ingen sindes, gaaec han ofte tvers over Marken, ubekymret om der er saaet eller ikke, om han gjor Skade derved eller ikke; at gaac over en Græsmark, kan han ikke betragte for urigtigt, — der gjor han flet ingen Skade efter sin Formening. Det var derfor ønskeligt, at der maatte, med Hettsyn til denne Ufred, af Lovgivningeit sættes strenge Mulcter; thi ben kommer dog kun af Folks Ligegyldighed og Dovettskab, og det er ofte vanskeligt at vogte sin Mark derfor; man kan gjerne ovenikjobet af Vedkommende faae Grovheder, istedetfor Optagelsespeilge eller Skadeserstatning. For Marktyveri er Landmanden ret sikker, men dog horer man af og til, at Hestene blive brugte om Natten til Ridetoure*), at Toirene blive stiaalne, at Lænker, Stilleboiler eller Langjern lages af Plovene om Natten, dog horer det Sidste til Undtagelser, ligeso>n at Sædett bortstjæles. De strenge Lovbestemmelser om dette Slags Tyverier have hjulpet meget til at hæmme dem, ligesom der ogsaa vises en næsten almindelig Iver endog hos Tjenestefolk for at faae dem opdagede; og vel er det, at, om Tyverierne ogsaa ere slemme i en Egn, Marktyverierne dog ere sjeldnere. — Det eneste af disse som drives hyppigen, er Lamnletyverier, hvorfor ogsaa mange Ager- dyrkere tage Faareflokkett hjem om Aftener,, og altsaa har dette virket noget Godt; rigtignok var det ikke at o irske, at et landoeconomisk Gode skulde have et moralsk Onde til Aarsag. Med Hensyn til Ufred med Kreaturer haabe vi, at der snart vil skee Forandring, uagtet Fremskridtene til det Bedre endnu kun ere smaa; for en halv Snees Aar siden saaedes Vintersæden altid silde, nu lægge Bønderne Vind paa tidlig Saaening, og der ere, som allerede bemærket, dog Enkelte, som siges at holde Fred paa de«. Der saaes Klover nu, og Græsningen er derved forbedret; dette troer ) 211 Kreaturerne slippes løse af Fremmede og drives eller trækkes ud paa deres Jord, for at de der kunne optage dem, hores vel undertiden, men det har ikke været beviisligt; — dog frygte de fleste Landmænd at optage ondskabsfulde Folks Qvæg da de vente denne Frcmgangsmaade af dem, — to Gange er jeg i forblommede Udtryk bleven truet dermed, og den ene Gang lod det til, at det blev iværksat.