Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

134 jeg især vil virke til A§vrets Ophor, thi Bonden vil derved see, at han ogsaa i Efteraaret kan græsse sine Kreaturer paa sin Lod. — Da der er Fremskriden i Agerbruget, da man har lært, nt Vinter- sæden lykkes bedst i velbehaudlet Jord, at den mislykkes, naar den lægges medens Jorden er vaad, og derved bliver sammentraadt under Harvningen; — faa ligger den Slutning nær, at Dyrenes Traad, efterat der er tilsaaet, maa gjore samme Skade. Bondens Op- lysning er i Tiltagende, han sukker i Almindelighed ikke længer under Hoveriets Tryk, han begynder at fole sin Selvstcendigbcd, og at han ved Flid, Vindstibelkghed og Tænksomhed kan tidrette Meget til sit eget og sin Families Velvære. Denne Selvstamdigheds- folelse, som vel har sine mange Udffeielser, virker storre Tænksomhcd hos ham om hans Forhold i det Hele, hans Jords Behandling m. m., og gjor ham ogsaa mere modtagelig for de Grunde, han Horer- Andre anføre for at bevæge ham til at aflægge flette Vaner. Derfor troer jeg, at man med Sikkerhed kan forudsige, at uagtet Markfred endnu er maadelig, saa maa dog al Ufred (i det mindste i hoiere Grad) være forsvunden om nogle Aar, med mindre meget ugunstige Forhold skulde indtræde, som standsede de« nuværende Fremskriden i Agerbruget, hvorover enhver Fædrelandsven saa boilig maa glæde sig; thi den vil bringe Velstand i Danmark, og foroge National- formuen. — Vel burde det have været omvendt, — et forbedret Agerdyrkningssystcm burde ikke gaae forud for Marksredetts Over- holdelse; men det ligger ogsaa i Sagens Natur, at saalcrnge Ager- bruget staaer paa et lavt Trin, er det Landmanden ligegyldigt, enten han har Ufred eller ikke, og Markfred kan understøttes af Lovgivningen, mett det er sikkert umuligt for den viseste Regjeriug at fremkalde den. Alt i Landboforholdette maa næsten udvikle sig af sig feh), — det kan ikke fremtvinges; alt Nyt, alle Forbedringer maae staae i Forbiudelse med de gamle allerede bestaaeude Forhold, enten være en Folge af disse, som en storre Fremskrideu og fuldkomnere Udvikling deraf, eller fordi man foler, at det Bestaaeude ikke passer til Agerbrugets Culturtrkn.