Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
135
At faae Fred alene veo Hegn, lod sig vel gjore, men det maatte
da være af anden Beskaffenhed end det almindelige; thi af det
Slags, som nu findes i Holbcks Amt, ere kun Steengjerder istand
til nogenlunde at hegne, og i Egne, hvor Ufreden ret hersker, vil
der hore en overordentlig Paapassenbed til at holde dem saaledes
vedlkge, at de vedblive at være skikkede (il at frede, forudeir at det
vil være meget kostbart. Af andre her brugelige Hegn, er Jordvold
almindeligst, uden Plantning, hvilket ikke kan værne uden for stort
Qvæg, — Jordvold med Pile eller Tjørne er kuil sjelden, og næsten
intet Sted i ett saa frodig og tætfluttet Stand, al derved hegnes
bedre end med simpel Jordvold. Flekgrofter bruges i Moser og
side Jorder, hvor Qvæg græsser, og saalænge der er Vand i dem,
hegne de ret godt, men er det forst udtomt, gjore de kun liden Nytte.
Skal man hegtte for Markfredens Skyld, da maa man ikke
alene hegtte udvendigt, men hver Mark eller Inddeling maa hegnes
for sig; tbi saa maa der Hegnes saaiedes, at der ingen Vogter behoves;
skal der holdes Vogter, for at Qvceget ikke skal overjaske Ei'erens
Vintersæd m. m., saa kan samme Vogter med det Samme ogsaa
vogte Qvæget fra fremmed Jord. Bliver derfor forst Markfredens
Overholdelse et almindeligt Dufte (hvad jeg antager vil skee), da
behoves intet Hegn af ben Aarsag.
Ved Hovedgaardette findes ret godt Hegn, dog kun sjeldcut af
den Beskaffenhed, al Qvæget karl gaae uden Vogter; det er mest
Steengjerder, ente« enkelte eller dobbelte. Ogsaa ved andre A'vls-
gaarde, ved de fleste Præstegaarde og ved en Deel Bondergaarde
findes Hegn af forskjellkg Beskaffenhed; i Odsherred blev fra Aarene
1790 til 1807 opfort en Mængde Steengjerder af det Offentlige,
men de holdes mange Steder snare flet vedlige, hvilket man ogsaa
kan see deraf, at A§vret opgives saagodtsom overalt der.
Af nyt Hegn kan man ikke just sige at der reises meget, men
dog seer man af og til noget blive opfort; det er deels Steengjerde,
deels Jordvold, som kun sjeldcut beplantes.
Det er almindeligt antaget af Landoeconomerne, at levende
Heg» virke meget til Atmosphcerens Frugtbarhed, det giver Lee
baade for Kreaturer og for Sæd og Græs; vogtes Qvæget, kan
det der finde Skygge for Solen, og Jorden toeres ikke saa hurtigt