Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
135 At faae Fred alene veo Hegn, lod sig vel gjore, men det maatte da være af anden Beskaffenhed end det almindelige; thi af det Slags, som nu findes i Holbcks Amt, ere kun Steengjerder istand til nogenlunde at hegne, og i Egne, hvor Ufreden ret hersker, vil der hore en overordentlig Paapassenbed til at holde dem saaledes vedlkge, at de vedblive at være skikkede (il at frede, forudeir at det vil være meget kostbart. Af andre her brugelige Hegn, er Jordvold almindeligst, uden Plantning, hvilket ikke kan værne uden for stort Qvæg, — Jordvold med Pile eller Tjørne er kuil sjelden, og næsten intet Sted i ett saa frodig og tætfluttet Stand, al derved hegnes bedre end med simpel Jordvold. Flekgrofter bruges i Moser og side Jorder, hvor Qvæg græsser, og saalænge der er Vand i dem, hegne de ret godt, men er det forst udtomt, gjore de kun liden Nytte. Skal man hegtte for Markfredens Skyld, da maa man ikke alene hegtte udvendigt, men hver Mark eller Inddeling maa hegnes for sig; tbi saa maa der Hegnes saaiedes, at der ingen Vogter behoves; skal der holdes Vogter, for at Qvceget ikke skal overjaske Ei'erens Vintersæd m. m., saa kan samme Vogter med det Samme ogsaa vogte Qvæget fra fremmed Jord. Bliver derfor forst Markfredens Overholdelse et almindeligt Dufte (hvad jeg antager vil skee), da behoves intet Hegn af ben Aarsag. Ved Hovedgaardette findes ret godt Hegn, dog kun sjeldcut af den Beskaffenhed, al Qvæget karl gaae uden Vogter; det er mest Steengjerder, ente« enkelte eller dobbelte. Ogsaa ved andre A'vls- gaarde, ved de fleste Præstegaarde og ved en Deel Bondergaarde findes Hegn af forskjellkg Beskaffenhed; i Odsherred blev fra Aarene 1790 til 1807 opfort en Mængde Steengjerder af det Offentlige, men de holdes mange Steder snare flet vedlige, hvilket man ogsaa kan see deraf, at A§vret opgives saagodtsom overalt der. Af nyt Hegn kan man ikke just sige at der reises meget, men dog seer man af og til noget blive opfort; det er deels Steengjerde, deels Jordvold, som kun sjeldcut beplantes. Det er almindeligt antaget af Landoeconomerne, at levende Heg» virke meget til Atmosphcerens Frugtbarhed, det giver Lee baade for Kreaturer og for Sæd og Græs; vogtes Qvæget, kan det der finde Skygge for Solen, og Jorden toeres ikke saa hurtigt